mandag 20 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Taxiselskab opfordrer beboere til at klage over osende taxier

dan taxi onlineFlere beboere i Ørestad er generet af osende taxier, der holder med lygterne tændt og bilen i tomgang

• Københavns Lufthavn virker som en magnet på taxichauffører, der på en enkelt tur kan score en dagsløn, men kapaciteten for ventende taxier i lufthavnen kan slet ikke leve op til de mange chauffører, der ønsker at få en eftertragtet tur til fx Sverige. For at få lidt styr på overkapaciteten af taxier i området har Københavns Lufthavn indført et nyt it-system, der fordeler ture til chauffører efter blandt andet, hvor populære chaufførerne opleves af kunderne.

Læs også: Osende taxier har indtaget Ørestad

Men systemet har også betydet, at taxierne kan ses vente i randområderne til lufthavnen. I første omgang skete det i villakvartererne umiddelbart nord nord for lufthavnen, men problemet med de ventende og osende taxier er også nået til Ørestad, hvor flere af parkeringspladserne og spærrefelter bruges til parkering. Ofte sker det med det lange lys tændt og motoren kørende i tomgang i langt ud over det minut, som er lovens grænse for en bil i tomgang. Problemet er ikke begrænset til et enkelt taxiselskab, men i Dantaxi opfordrer de, at generede beboere henvender sig til selskabet.

”Dantaxi 4x48’s chauffører skal naturligvis overholde de kommunale regler vedr. tomgangskørsel, der i mange kommuner, herunder København og Dragør, er et minut. Vi har fuld forståelse for de frustrationer, som beboerne i og omkring Ørestad i denne forbindelse giver udtryk for. Som beboer er man velkommen til at kontakte os såfremt man har oplysninger om Dantaxi 4x48-vogne, der ikke overholder overstående. Ligesom vi også foretager en række interne tiltag for at komme problemet til livs,” siger kommunikationschef Rasmus Krochin.

taxa osere hannemanns alle onlineNår taxierne venter i spærrefeltet med lygterne tændt, lyser de direkte ind i lejlighederne i Fælledudsigten.

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme