søndag 22 september 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Frustration over biltrafik på Promenaden

nabomoede juni 0104Promenaden langs med Klavebod Fælled er ikke blevet den sikre skolevej, som beboerne i Ørestad Syd havde håbet på. Selv om vejen er forbeholdt bløde trafikanter, er den ikke lukket af, og mange bilister bruger vejen dagligt. På nabomødet med By & Havn 11. juni kom der ingen løsninger på bordet, men By & Havn lover at undersøge problemet.

• På nabomødet med By & Havn 11. juni kom der ingen løsninger på bordet, men By & Havn lover at undersøge problemet.
Nabomødet for Ørestad Syd blev etableret sidste år i november, og skal holdes to gange årligt fremover. Det andet møde foregik igen i Kalvebod Fælled Skoles smukke mødesal, og her fik de cirka 200 deltagere nyt om Byens Hus og nye, midlertidige byrum. Men under spørgerunden vendte beboerne igen og igen tilbage til problemerne med biltrafik på Promenaden.

Lilli, beboer på Else Alfelts Vej, mente f.eks. at det er et kæmpe problem at der kører biler på den nye Promenade ud til fælleden.
"Den bruges simpelthen som gennemkørsel. Kan der ikke sættes nogle pullerter op? Ellers ender det med at der sker en ulykke," sagde hun.

nabomoede juni 0103Planchef i By & Havn, Hans Vasehus, forklarede, at By & Havn har været nødt til at give adgang til brandbiler, skraldebiler og flytttebiler.
"Der findes mange regler på det her område, som vi skal overholde. Det er en stor diskussion, vi har haft om det her. For eksempel er det forbudt for skraldebiler at bakke. Det skal altid køre fremad, og derfor skal de kunne komme rundt om ejendommene. Vi mener ikke at det dur at sætte nøgleskabe op, for hvem skal adminstrere sådan en ordning? Men der er ingen tvivl om, at private bilister overtræder loven, hvis de kører på vejen. Og hvis de parkerer der, kan vi heldigvis give dem nogle bøder," sagde Hans Vasehus.

Stine, beboer i Stævnen, ærgrede sig meget over at Promenaden ikke blev den sikre skolevej, som alle havde glædet sig til. Især fordi der i det sidste års tid har været kaotiske trafikforhold i Ørestad Syd og Arenakvarteret, på grund af de mange byggerier. Og hun var ikke tilfreds med svarene hun fik på nabomødet.
"Der er superfarligt at gå og cykle med børn på Promenaden. Du (Hans Vasehus, red.) siger at der skal være adgang for visse køretøjer, men virkeligheden er, at så vil folk bruge vejen hele tiden med deres private biler. Der må findes en anden løsning," sagde hun.
Ved mødets afslutning tog adm. direktør Anne Skovbro sagen op igen:
"Med hensyn til Promenaden, så hører jeg tydeligt, at i ikke er særligt glade for at der er biltrafik på promenaden, og det er helt klart noget, som vi vil tage med hjem og undersøge nærmere. Om der ikke kan findes en løsning, så skraldebiler, brandbiler og flyttebiler kan få adgang, uden at andre bilister bruger vejen," sagde hun.

Masser af spørgelyst
Udover forholdene på Promenaden, stillede beboerne masser af spørgsmål til By & Havn om bl.a. byggehøjder, tyverier fra P-husene, skolebyggeri ved arenaen, Byens Hus, hundepark og meget mere:
Else fra 8Tallet spurgte, hvornår der kommer en lokalplan for pladsen ved 8Tallet, byggefelt 3.2.
Lars, Tårnhusene 3 frygter at der bliver bygget for højt ud mod fælleden. Det spærrer for udsigten, så hvor høje bliver de kommende byggerier?

Grønne byrum
By & Havns repræsentanter svarede så godt de kunne. Pladsen ved 8tallet skal anlægges i 2020, når byggeriet af Lavetten er færdigt. Og endelig er byggehøjden i hele den sidste del af Ørestad Syd på 21 meter.
Deltagerne fik også information om de grønne, midlertidige byrum, som skal etableres i Ørestad Syd.
I alt er der udpeget tre nye områder, udover Kirkepladsen. Arealerne er ledige byggegrunde, som kan bruges til andet formål i mindst to år. Udviklingschef Per Schulze forklarede, at grundejerforening, By & Havn og andre aktører skal mødes efter sommerferien for at drøfte indretningen af områderne.
By & Havn har afsat 1 krone pr. kvm. til indretningen, og det rækker til at grundene planeres og tilplantes med græs.
"Hvis der er andre ønsker og behov, så kan vi skyde vores andel ind i et andet projekt, som evt. bliver støttet af grundejerforening eller ejerforeninger," sagde Per Schulze. En deltager på mødet foreslog med det samme, at en af grundene indrettes som hundepark, og det var da absolut en mulighed, fik han at vide.

Tre nye grønne byrum i Ørestad Syd

nabomoede juni 0115Smugkig på Byens Hus
Med sig havde By & Havn en illustration af, hvordan det kommende kulturhus Byens Hus for enden af Asger Jorns Allé kan komme til at se ud. Det er planen at byggeriet af Byens Hus begynder næste år, og at der er åbningsfest i slutningen af 2021. Der var stor interesse for at se den medbragte 'rendering' men By & Havn understregede, at det ikke var et endeligt forslag, kun en foreløbig.
Per Schulze forstod godt, at beboerne i Ørestad var forventningsfulde og måske også lidt utålmodige.
"I flere år har vi nu talt om at etablere Byens Hus, men ting tager tid, bl.a. fordi projektet både involverer Københavns Kommune, ejerforeningerne i Ørestad Syd og så By & Havn. Der er også tale om et ret stort flerbrugerhus på 2.500 kvm.," sagde han.
Status for Byens Hus er at detailindretningen er i fuld gang, efter flere brugermøder med lokale aktører. Næste år bygges huset. Og i slutningen af 2021 er der åbningsfest.

Samler kvadratmetre
Arkitektfirmaet NORD Architects har hjulpet By & Havn med at udforme det enelige byggeprogram for Byens Hus. Det endelige projekt bliver offentliggjort om kort tid.

Baggrunden for at Ørestad i det hele taget får en kulturhus, er et nytænkende samarbejde mellem by & Havn, Københavns Kommune og bygherrerne i Ørestad Syd. Der er lovkrav om at alle ejendomme skal have fællesfunktioner som beboerlokaler mv. på 1 procent af etagemeterarealet. Med Byens Hus projektet bliver fællesarealerne for ca. 2.800 boliger samlet i ét hus med langt flere faciliteter, end de respektive beboerforeninger ville kunne etablere i eget regi. By & Havn har afsat 45 mio. kroner til byggeriet. Grundejerne vil eje huset og stå for driften, som Københavns Kommune yder 2 mio. kroner årligt til.

De unge skal også høres om deres ønsker til Byens Hus

 

nabomoede juni 0109

 

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme