onsdag 20 november 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Fjernkøling skal graves ned gennem Ørestad

fjernkoeling gravearbejde 1450

Der graves igen i Ørestad. HOFORs nye fjerkølingsrør skal tilsluttes flere store bygninger. Lige nu lægges der rør langs skole og gymnasium, og arbejdet er ikke slut ved skolestart på mandag.

HOFOR har sat en ny fjernkølecentral i drift ved Fælleddiget bag, HOFORs hovedkontor på Ørestads Boulevard 35. Den skal forsyne store ejendomme i Ørestad med klimavenlig køling.
Swecos nye hovedkontor på Ørestads Boulevard 41 var den første bygning i Ørestad, som blev tilsluttet. Her skulle sivegaden graves op for at give plads til fjernkølingsrørene.
HOFOR er nu i gang med at lægge rør under cykelstien langs Nordre Landkanal for at føre fjernkølerør frem til KLP's byggeri på Kay Fiskers Plads.

fjernkoeling trafikomlaegningVejbanerne omlægges, men der vil stadig være trafik i begge retninger på den østlige del af Arne Jacobsens Allé. (Kort: HOFOR/NCC).Vejen graves op
Arbejdet foregår frem til slutningen af september, og hele stien vil være lukket af, også ved skolestarten for skole og gymnasium i næste uge.
Snart graves Arne Jacobsens Allé op i den østlige ende. Arbejdet ventes afsluttet ultimo oktober, oplyser byggeleder Christian Fogh Jensen, HOFOR.
"Vi koordinerer tæt med byggepladsen og har været i kontakt med gymnasiet og skolen.Vores entreprenør, NCC, er ligeledes opmærksom på situationen mht. trafik til og fra skolen. Movia er naturligvis også informeret, og der er ikke behov for en alternativ rute for bussen," udtaler han til Ørestad Avis.

Havvand køler kontorerne
Behovet for aircondition og køling er stigende, men de traditionelle el-drevne og individuelle køleanlæg kan være dyre i drift, larme og bruge meget plads på de bygninger, der skal køles.
HOFORs fjernkølingssystem sender køling ud til ejendomme og erhvervsbygninger via et system af rør i jorden. De fleste steder produceres kølingen med hjælp fra havvandet i Københavns Havn, og der er behov for ganske lidt strøm til at pumpe vandet rundt. Fjernkøling kan derfor nedsætte CO2-udledningen meget i forhold til traditionelle kølesystemer.
Med den nye fjernkølecentral på Fælleddiget har HOFOR i alt 4 fjernkølecentraler og to havvandskamre. Den seneste fjernkølecentral på hjørnet af Vejlands Allé og Fælleddiget er opbygget i faser, og fase 1 er klar nu. Kølekapaciteten er 2MW. Læs mere om fjernkøling her: www.hofor.dk/fjernkoling

Fortov og cykelsti langs Ørestad skole, Ørestad Gymnasium og Winghouse er spærret indtil slutningen af september. De gule streger viser hvor der skal graves videre ud i Arne Jacobsens Allé.

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme