onsdag 11 december 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Nu fredes resten af Amager Fælled

amager faelled vandrehjem

Københavns Kommune har foreslået at udvide fredningen af Amager Fælled. Hele den østlige del af Amager Fælled skal også være fredet - fra Ørestad Nord til Vejlands Allé.

I en ansøgning til Fredningsnævnet ønsker kommunen at fredningen skal udvides med matrikelnummer 182a, 182b, 182d og del af matr.nr. 182c (se kort).
Det udvidede område tilhører tre forskellige grundejere, nemlig Københavns Kommune, Ørestad Vandlaug og By og Havn. De skal fortsat pleje hver deres areal efter en fælles plejeplan.

Ørestad Vandlaug får fuld råderet over sit anlæg til opsamling og afledning af regnvand fra Ørestad, nemlig den landskabelige kanal.

"Der er tale om et landskabsarkitektonisk udformet teknisk bygværk, der ikke er integreret med den omgivende natur (ikke sammenhængende hydrologi) og som skal fungere som integreret del af et større system udenfor det fredede område. Derfor stilles der med fredningsforslaget ikke krav om, at kanalens drift, vedligeholdelse og fornyelse skal reguleres i plejeplan mv., så den kan fortsat drives og vedligeholdes uden begrænsninger som følge af fredningen. Det muliggøres, at der kan ske ændringer, som forbedrer samspillet med den omgivende natur og adgangen til naturoplevelser, men dette er ikke et krav," skriver Fredningsnævnet.

amager faelled fredning kortLæs evt. også: Nu begynder fredningen af Strandengen

Fredningsforslaget indeholder også et afsnit om naturpleje og naturudvikling. Man vil også gerne med forslaget tiltrække flere forskellige grupper i befolkningen ud på Amager Fælled. Derfor er der som en del af fredningen også forslag om flere stier, toiletfaciliteter og omklædning, og mere formidling af naturområdets ruter og oplevelser.

De arealer, der nu foreslås fredet, har hidtil været plejet i overensstemmelse med lovens § 16, der udtrykkeligt muliggør naturpleje. De tre grundejere har hver især forestået drift og pleje af deres områder bl.a. med afgræsning i regi af frivillige organisationer (kogræsserlav). Denne mulighed foreslås opretholdt uændret, da den vurderes at være velfungerende og give en god og engagerende lokal forankring.
Københavns Kommune er plejemyndighed i det allerede fredede område og foreslås at være det for hele området, men således at den landskabelige kanal inkl. anlæg og installationer ikke reguleres af plejeplanen.

Læs hele forslaget via Fredningsnævnets hjemmeside, hvor man også kan læse mere om mulighederne for at komme med bemærkninger og forslag.

Bemærkninger til forslaget kan indsendes indtil tirsdag 1. oktober til Fredningsnævnet. Der er offentligt møde om forslaget torsdag 3. oktober 2019 kl. 10.00 på Københavns Rådhus, lokale ”Hovedkassen” værelse 103.

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme