lørdag 19 oktober 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Topdanmark bygger 100 boliger mere i Syd

orestad syd topdanmarkNu fyldes de sidste byggefelter mellem Else Alfelts Vej og Richard Mortensens Vej. Snart mangler kun udviklingen af Asger Jorns Allé

By & Havn har solgt boligjord til Topdanmark Ejendom på en stor grund mellem Else Alfelts Vej og Richard Mortensens Vej. Her skal der bygges ca. 8.300 etagemeter svarende til omkring 100 boliger fordelt på rækkehus- og etageboliger.
Byggeriet ligger lige nord for den kommende hovedgade, Asger Jorns Allé, hvor der er planlagt indkøbsmuligheder samt faciliteter og funktioner, der understøtter fysisk aktivitet og kulturliv. Bl.a. Byens Hus for enden af hovedgaden, som skal rumme kulturhus, daginstitution, café og boliger.

Savannehuset i god udlejning
Topdanmark har lige færdigopført Savannehuset lidt syd for det kommende boligbyggeri.
Savannehuset rummer 227 lejelejligheder fra 65 m2. og opefter, og byggeriet blev afleveret i fire etaper i perioden fra vinteren 2019 og frem mod sommeren 2019. Udlejningen af lejlighederne var forud for tidsplanen gennem alle etaper. Og netop derfor har Topdanmark fået mod på at bygge mere.
"Vi har en ambition om at gentage succesen fra Savannehuset. Kombinationen af kvalitetsbyggeri, adgang til storslået natur lige rundt om hjørnet og med et shoppingcenter, koncertarena og metroen rundt om det andet hjørne giver os troen på, at vi med grundkøbet her har lagt kimen til en langsigtet god investering for vores pensionskunder," siger direktør i Topdanmark Ejendom, Flemming Engelhardt.

Syd vokset til 5500 beboere
Det er bare 12 år siden, at grundstenen blev lagt til bydelens første boliger, Stævnen.Et par år senere fulgte 8Tallet efter. Senere blev der udviklet boliger i Arenakvarteret i den nordlige ende, og nu er den midterste del af bydelen ved at være færdig. Antallet af beboere i Ørestad Syd har været støt stigende i hele perioden - fra 177 mennesker i 2010 til estimeret 5.500 i 2019.

Kultur:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme