lørdag 19 september 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

Opråb fra naboer: De unge larmer og sviner på platformen

platformen gymnasium druk 3076Unge 13-17 årige spiller høj musik og fester på platformen ved Ørestad Gymnasium, på terrasserne på Ørestad Skole og i parkeringskælderen Arne Jacobsen. Festlighederne står på i dagevis til langt ud på natten, og nu har en gruppe naboer fået nok. I et åbent brev kræver di handling fra skole, gymnasium, By & Havn og Børne- og Ungdomsborgmesteren. Og de efterlyser faciliteter og mødesteder for de unge i Ørestad.

Ekstremt larmende fester med dunkende musik fra boomboxe på maksimalt lydniveau. Hærværk og glasskår på legepladser og i krattet. Bilrace i parkeringskælderen. Og unge mennesker, som reagerer apatisk eller provokerende, hvis man beder dem om at skrue ned for musikken eller finde et andet sted at feste og drikke.

Det er virkeligheden flere gange om ugen for naboerne til Ørestad Skole, Ørestd Gymnasium og parkeringskælderen Arne Jacobsen i Ørestad City.

Børn og unge tager grillmad og scootere ind i Streethallen

safia ullahNu har Safia Ullah og flere andre naboer fået nok. I et åbent brev til skole, gymnasium, By & Havn samt Børne- og ungdomsborgmesteren kræver de handling. 

Safia Ullah skriver bl.a., at der i uge 5 var fester på platformen ved gymnasiet onsdag, torsdag, fredag og lørdag til klokken to til tre om morgenen. 

"Konsekvenserne er larm på et niveau, der holder omkringliggende naboer (primært øst for nævnte bygninger) vågne. Det er enormt nedslidende. For beboere hele tre blokke væk kan det høres... Konsekvenserne er også glasskår på skolens udearealer, herunder legepladserne. Glasskår som jeg i dag har kunnet finde i alle afkroge," skriver Safia Ullah i det åbne brev.

Gymnasieelever sviner igen

Flere naboer har kontaktet politiet, men uden at få hjælp. Nu opfordrer Safia Ullah de ansvarlige grundejere og ledelser på skole og gymnasium til at tage ansvar for aktiviteterne omkring deres ejendomme, også i aften- og nattetimer. I brevet efterlyser naboerne også et sted, hvor de unge kan mødes i Ørestad. 

(Foto: Safia Ullah)

Læs det åbne brev: BØRN- OG UNGEMILJØET I ØRESTAD

 

Godt liv:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme

DEBAT: