Ukendte giftstoffer under Vejlands Kvarter
"Der er klare mangler i de miljøundersøgelser, som ligger til grund for lokalplanen om at bygge på Amager Fælled"
, Lokalplanen skal forelægges for Borgerrepræsentationen 21. januar.
Derfor arbejdede miljøteknikere efter høringsperiodens slutning på byggefeltet, for at sikre et mere præcist billede af giftstofferne i undergrunden. Det fremgår af et svar jeg har fået fra forvaltningen:
“Ingeniørfirmaet Cowi har for P/S Vejlands Kvarter foretaget supplerende miljøtekniske undersøgelser for ”flygtige miljøfremmede stoffer”, som er miljøfremmede stoffer som damper af fra undergrunden og grundvandet. Yderligere foretages der miljøtekniske undersøgelser for lossepladsgassen metan.”
By & Havn og Cowi har ikke offentliggjort resultaterne fra disse undersøgelser, der måske kan vise ufuldstændigheden af den vurdering af byggeriets miljøkonsekvenser, som ligger til grund for godkendelsen af byggeplanerne. Fuldt kendskab til gift og gasser i undergrunden er således ikke en del af grundlaget for en så vidtrækkende beslutning som at bygge på Fælleden. Det er helt hen i vejret.
natur, amager fælled, gorm_anker_gunnarsen, Vejlands Kvarter, fælledby
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 1781