• Af Jens-Kristian Lütken, medlem af Borgerrepræsentationen (V)
  • Debat

El-bilisterne i Ørestad betaler for meget

jens kristian luetken 2019Jeg er blevet kontaktet af en række bilister i Ørestad, som undrer sig over prisen på at oplade el-biler i parkeringshusene i Ørestad.

 

I forvejen er det urimeligt dyrt at parkere sin bil, men hvis muligheden for at oplade bilen også er markant dyrere end andre tilbud, så hører alting op. For tiden er der mange, som overvejer at skifte benzin- eller dieselbilen ud med enten en hybrid- eller elbil.

Det er godt for miljøet og den grønne omstilling- og netop i København bryster vi os meget af at være en grøn by. Det er imidlertid ikke nok blot at tale om at være grøn - de praktiske initiativer skal også følge med. Her er det helt afgørende, at der er nok ladestandere, og at disse sælger strøm til konkurrencedygtige priser.

Desværre lader det til, at By & Havn har entrereret med en udbyder af ladestrøm, som forlanger markante overpriser i forhold til, hvad det ellers koster at oplade en elbil. Det er rigtig skidt for både miljø og klima, hvis bilisterne i Ørestad afholder sig fra at skifte til et grønt alternativ, fordi lademulighederne er for dyre.

Jeg har derfor taget spørgsmålet op i Borgerrepræsentationen, så vi sikrer, at kommunens egne selskaber fremmer den grønne omstilling og ikke modarbejder den.

Mere debat:

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk