jes tiedemann rvI Radikale Venstre ønsker vi at sætte folkeskolen fri.

Det gør vi ikke mindst oven på en forfejlet folkeskolereform, hvor man fra Christiansborg desværre blev alt for detailstyrende, i stedet for at holde sig til at sætte de overordnede rammer og retning for den danske folkeskole.

Med 'Bekendtgørelse om håndtering af faglige udfordringer hos elever i folkeskolen i forbindelse med foranstaltninger mod COVID-19 i skoleåret 2021/22', som blev udstedt den 22. juni 2021, har vi Københavns borgerrepræsentation besluttet, at der ikke skal udarbejdes kvalitetsrapport for folkeskolen i 2022.

Kvalitetsrapporten for den samlede københavnske folkeskole, er ellers et rigtig godt styringsredskab, der giver os som politikere mulighed for, at følge med i, om den københavnske folkeskole bevæger sig i den ønskede retning. Vi bruger rapporten, der udarbejdes hvert andet år, til at følge de strategiske mål, vi har sat på skoleområdet, såvel som til at identificere og sætte ind på områder hvor udviklingen går i den forkerte retning.

Når vi i Radikale Venstre har stemt for ikke at udarbejde en kvalitetsrapport for 2022, er det ikke fordi, vi ikke længere ønsker at følge med i skolernes udvikling, men fordi vi ønsker at give skolerne mere frihed. Frihed til at udarbejde en lokal kvalitetsrapport, hvis man ikke lokalt mener at rapporten er et vigtigt og nødvendigt styrings- og ledelsesredskab. Men også frihed til at prioritere skolens ledelsesressourcer til andre vigtige og aktuelle kerneopgaver, som fx at indhente det faglige og trivselsmæssige efterslæb blandt eleverne efter COVID-nedlukningerne. Den beslutning mener vi, at den lokale skoleledelse, skolebestyrelse og MED-udvalg er de bedste til at træffe afhængigt at situationen på den enkelte skole.

Vi håber samtidigt at Christiansborg vil fortsætte med at øge kommunerne frihed på skoleområdet, så vi kan fortsætte med at sende friheden videre ud til den enkelte skole, til gavn for ledelsen, lærere, børn og forældre.