mandag 20 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Økologisk vinsmagning på Traktørstedet

vin smagning traktoerstedet onlineI samarbejde med Biovini arrangerer Traktørstedet i Naturcenter Amager vinsmagning med økologiske vin fra Tyskland

• Økologisk vin på det økologiske Traktørstedet. Ja, det er jo oplagt. Det er vinfirmaet Biovini, der kommer med vinen, og Traktørstedet lover at diske op med lidt lækkert at spise til de tyske vine.
“Biovini drives af blandt andet Morten Hjorth Jahnsen, der er en af Traktørstedets stamgæster, som har foreslået, at vi skulle lave en vinsmagning af økologiske vine, hvilket, jeg selvfølgelig synes, er en oplagt idé, for vi vil gerne have flere aktiviteter her på Traktørstedet, og det er dejligt at have overskud til at lave den slags ting,” siger leder af Traktørstedet, Hanne Barild.

Spændende bobler
Blandt de vine, som er med i smagningen, er en ‘champagne’ lavet på riesling-druen, som Biovini selv har fået fremstillet. De kalder den Bio-bobler, og vinfirmaet lover, at det er en vin, der har den syre og renhed, som en tør mousserende vin skal have, men også fylde og rundhed.
“Bio-bobler kan skabe afhængighed,” lyder advarslen fra Morten Hjorth Jahnsen.
Den anden vin er Peet's Dry Riseling, som Biovini kalder en mineralsk mestervin på håndplukkede riesling-druer, som kommer fra Mosel-distriktet.

Mesterværk fra Mosel
Morten Hjorth Jahnsen lover, at Peet's Dry Riseling er frisk, mineralsk og let perlende og har en afdæmpet frugtsmag i afslutningen. Og så er den tør, så den passer godt til mad og danske smagspræferencer generelt. Vinen har et lavt indhold af sukker, men stadig med en perfekt syre/sukker-balance.
"Peet’s Best Riesling er et lille mesterværk på Riesling-druen, og den her vin er den bedste kvalitet, som huset byder på. Vinen produceres udelukkende på håndplukkede økologiske druer fra små og eksklusive marker med gamle vinstokke, der gennem årtier har udviklet deres særpræg,” fortæller han.

Stenbiderrogn og selleri røsti
I mellem smagningerne serverer Traktørstedet frisk stenbiderrogn i selskab med selleri røsti, rygeostcreme med krydderurter, rødløg og Traktørstedets hjemmebagte ristede surdejsbrød.

Tid: Lørdag 9. marts 2019 kl 14.00 - 17.00.
Sted: Traktørstedet, Granatvej 9, 2770 Kastrup, Denmark 
Pris: 125 kroner - køb billetter her

Læs mere her

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme