fredag 23 oktober 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 Godt liv

Naturparken: Indian Summer

naturpark spind2 sep 2020 degnKirsten Degn skriver om årstidens gang i Naturpark Amager, og de mange oplevelser der venter ude på det store naturområde, året rundt. September byder på alt fra morgentåge og bær til store flokke af gæs og mange slags vejr.

Ja rigtig Indian Summer er det jo ikke endnu, vi mangler de strålende efterårsfarver, som man forbinder med det begreb, men farvetonen er allerede nu en anden end midt på sommeren. September er en dejlig måned synes jeg, et dejligt lys og gyldne farver. Og alle steder lyser bær på hvidtjørn, hyben og havtorn op. Vejret er uberegneligt – og lige pludselig har vi sommertemperaturer igen, men korte dage, så det er til at kapere.

Der har været mange dage med morgentåge og solskin, og det giver de fineste panoramaer.

Den anden morgen gik jeg ud på Fælleden for at fotografere morgendisen, som jeg kunne se lå ud over landskabet. Disen forsvandt dog hurtigt for solen, men til gengæld fik jeg så de smukkeste spindelvæv i kassen, i modlys og med dugperler, til at blive helt høj af…

naturpark frafugletaarnet sep 2020 degnJeg har også været en tur på Dæmningsvejen og hjem gennem Fasanskoven. Turen langs vandet var en af de gode – der var næsten ingen vind og smukke kig ind over det flade område, hvor bevoksningen helt har skift et farve fra det friske grønne til en rødlig efterårsfarve. Havet til den anden side var for en gangs skyld næsten havblik med kig til en kutter som røgtede garn og en flok svaner på tur. Der var selvfølgelig også masser af fugle ved vådområderne, bl.a. var der en helt flok viber som boltrede sig – det har været dejligt at se så mange viber her i denne sommer.

Gæssene er over hele fælleden igen – de er ved at gøre klar til måske at skulle den anden vej . I modsætning til før i tiden er der dog ikke alle der trækker længere mod syd i vinteren. Det er blevet varmere, og de kan finde føde her, så en del overvintrer – men mange har været længere nordpå i sommeren, så de er tilbage her nu, og samles i store flokke.

Som jeg før har skrevet er der rigtig mange havtorn i år, så det er bare om at komme ud at plukke C-citaminerne nu.  Den nemmeste måde er at klippe små stykker grene af, befri dem for torne og blade, og så komme hele molevitten i fryseren et par dage. Når man så har god tid tager man de frosne grene op og piller bærrene af dem med en gaffel. Under alle omstændigheder skal bærrene gerne have frost – ellers er de alt for syrlige. De er gode til snaps, saft, gele og også marmelade (evt. med reven æble blandet i). 

Det er også ved at være tid til at kigge efter hyldebærrene lige nu – hvis der er flere tilbage efter at alle er blevet at ivrige efter at plukke hyldeblomster i maj/juni måned. Man kan jo ikke få både i pose og i sæk – men mon der ikke er nogle buske med bær tilbage trods alt.

Jnaturpark havtorn sep 2020 degneg har også været heldig på en af mine ture ud til Tippen at finde klitrosehyben, de giver den fineste purpurfarvede snaps, som har en lidt sødlig smag. Klitrosen hører egentlig hjemme på vestkysten, men der er en kultiveret art, som er blevet plantet i f.eks. parker og buskads. Den vilde vi finder i Vestjylland er en lille lav busk som ikke kommer meget over en halv meter, hvorimod den kultiverede er større, men hybenbærrene er ikke til at tage fejl af – de er på størrelse med fuglekirsebær, og helt sorte og kuglerunde. De skal bare plukkes af og lægges i snaps i en uges tid, så har man den fineste snaps.

Nu skal vi til en afveksling have lidt regn igen, og så sker der igen noget derude – farverne bliver anderledes, og måske kommer der igen svampe på fælleden. 

 

Naturparken i september

Naturparken netop nu

Naturparken i august

 

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: