søndag 5 juli 2020

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

lokalavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 københavn

Alternative retssale i Bella Center

bella retssal coronaCorona-krisen kræver, at der tænkes i kreative løsninger. Danmarks Domstole har taget alternative lokaler i brug. De store retssager med mange deltagere er rykket til lejede en stor messehal i Bella Center, så myndighedernes retningslinjer overholdes.

Når 17 personer er under anklage for hvidvask for en halv milliard kroner, er der her i coronakrisen brug for at tænke utraditionelt. Og det har de også gjort i Danmarks Domstole, der har lejet to kæmpe haller i Bella Center, for at kunne gennemføre retssagerne under coronasikre former og i overensstemmelse med myndighedernes retningslinjer.
Specialanklager Maria Cingari kører sagen i den største retssal i Bella Center, hvor den hidtil største straffesag om hvidvask nu fortsætter. 17 mænd og tre selskaber er under anklage for hvidvask af 530 millioner kroner.
”Vi er glade for at komme i gang igen, selvom det selvfølgelig er meget anderledes at arbejde her end i en normal retssal,” siger specialanklager Maria Cingari.

Det er da heller ikke helt uden omkostninger, at være tvunget til at anvende en gigantisk hal som retssal.
”Fordi der er så store afstande i salen, sidder vidnerne meget langt væk, så det er svært at se deres ansigter,” forklarer specialanklager Maria Cingari .

Retssagen kommer til at foregå i Bella Center foreløbig til og med august.
I Bella Center er der indrettet to retssale på mellem 900 og 1.200 kvadratmeter. I den største retssal er der plads til op til 20 tiltalte.

Kultur:

Godt liv:

København:

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser

Louises klumme

DEBAT: