Skal København importere affald?

Amagerforbrændingen fortsætter sin kamp for at få lov til at opføre et gigantisk nyt forbrændingsanlæg for affald til en pris af omkring 4 milliarder kroner. Selv om Københavns Kommune har sagt nej til en lånebevilling på 2 milliarder kroner, har Amagerforbrændingen sendt en ansøgning til Miljøstyrelsen, der nu har godkendt ansøgningen

 

Projektet har fået navnet "Amager Bakke" fordi anlægget, som er tegnet af Bjarke Ingels' tegnestue BIG, skal have et gigantisk tag der kan fungere som en skibakke om vinteren. Under det grønne image vil Amagerforbrændingen opføre nye ovne som kan afbrænde 30 tons affald om dagen. Energien bruges til fjernvarme og elektricitet, som kan dække store dele af hovedstadens forbrug.

Men anlægget er så stort, at der ikke er nok affald i Københavnsområdet til at holde ovnene igang. Det er meningen at de nye ovne skal brænde 560.000 tons affald af om året. Derfor regner Amagerforbrændingen med at man i fremtiden skal importere affald fra Tyskland og Polen.  

LÆS OGSÅ: "Affald skal ikke bare brændes af"

”Vi mener simpelthen ikke at det er en fornuftigt løsning at sejle affald fra Polen og Tyskland ind til København. Det eneste rigtige er at behandle affald de steder hvor affald opstår. Det grundlæggende problem med Amagerforbrændingens foreslåede ovne, er simpelthen at de er for effektive. De vil have en levetid på 40 år. Dvs. man binder sig til at brænde affald af de næste 40 år – affald man for øvrigt ikke har.  Og man bremser et hvert politisk tiltag til at udvikle genanvendelses teknologier i hovedstadsområdet de næste 40 år,” siger Rune Kjærgaard Lange, som er formand for Danmarks Naturfredningsforening København. Rune Kjærgaard Lange er for nylig blevet valgt til ny formand for DN København. Han arbejder til daglig som skovløber og naturvejleder på Kalvebod Fælled.

Billigere forslag fra DN

Foreningen har fremlagt et forslag, som betyder at der bygges et mindre forbrændingsanlæg, og at dette suppleres med et såkaldt ”Aikan” anlæg, som omdanner grønt husholdningsaffald til organisk materiale, der enten kan køres ud på markerne eller laves om til biogas. Cirka 40 procent af husholdningsaffaldet er grønt, og udgør en energiressource som kan anvendes bedre en bar at blive brændt af.

LÆS OGSÅ: "Tanker om Amagers nye vartegn"

"Vi har estimeret at en ovn der brænder højst 300.000 tons affald af om året vil være tilstrækkelig kapacitet for Københavnere, hvis det bliver kombineret med Aikan anlæg i fremtiden. Plast affald, pap og papir, glas, metal og madaffald kan sorteres og genanvendes i langt højere grad end det bliver i dag,” siger Rune Kjærgaard Lange.

Arbejdspladser i genanvendelse

Et Aikan anlæg, som Danmarks Naturfredningsforening foreslår, koster 150 millioner kroner at bygge. Og det vil kunne skabe nye arbejdspladser på Amager, understreger Rune Kjærgaard Lange. En rapport fra EU-Kommissionen har netop beregnet, at der vil være 400.000 nye jobs i den europæiske genanvendelsesindustri, hvis potentialet for genanvendelse af vores affald bliver fuldt udnyttet.

”Der er langt flere arbejdspladser for Københavnerne i genanvendelse end i afbrænding af affald," siger han.

Danmarks Naturfredningsforening foreslår samtidig, at Københavns Kommune sætter fart i udviklingen af det geotermiske anlæg, som allerede er bygget ved Amagerværket. 

"For den beskedne sum af 1 milliard kroner vil man kunne udbygge det allerede eksisterende anlæg, så det kan producere varme til 50 procent af Københavnerne. Og så har vi en 100 procent CO2-neutral varmekilde de næste 1000 år," siger Rune Kjærgaard Lange.

I alt vil Danmarks Naturfredningsforenings forslag koste omkring 1,8 milliarder kroner.