'Der kommer noget godt ud af at se til venstre'

Morten Kabell er spidskandidat for Enhedslisten, og kan se frem til et godt kommunalvalg. Stemmerne skal bruges til at lave flere store aftaler til venstre for midten. Morten Kabell ønsker en by med færre biler, flere grønne byrum, mere kollektiv trafik. Og han håber at flertallet i Borgerrepræsentationen opgiver den ’forstenede 60’er-opfattelse af vækst’ og dropper havnetunnellen

Frem til kommunalvalget 19. november cykler Ørestad Avis en tur i Ørestad med spidskandidaterne i København. Dette er det tredie cykelinterview. Læs alle cykelinterviews på www.oravis.dk.

Cykelinterviewet med Morten Kabell starter ved Radiorækkerne i Ørestad Nord, som han synes er et fremragende boligprojekt. De tætte lave ’kartoffelrækker’ bliver solgt som varmt brød, og er måske svaret på de mange ønsker om mindre skala og mere byliv i Ørestad?
”Jamen sådan er der nogle, der vil bo. Andre vil  gerne bo i de moderne lejligheder i Ørestads højhuse. Vi får brug for begge dele i København, der flytter jo 1000 nye indbyggere ind i kommunen hver måned.”

Morten Kabell er tidligere lærer og bor selv på Christianshavn, hvilket han er godt tilfreds med.

”Men de mennesker jeg kender i Ørestad, synes det er spændende at bo i en by som vokser op.”

Vi cykler lidt videre, til det sted hvor Havnetunnellen skal skære sig ind under metrohøjbanen og føres videre ud på Amager Fælled. I byggeperioden vil der blive gravet en lang dyb rende gennem fælleden, og ude ved Islands Brygge skal der anlægges rundkørsel og opog nedkørsler.

”Nej, det skal der ikke. Havnetunnellen bygges ikke, hvis det står til mig. Den vil skabe mere biltrafik, ikke mindre. Jeg sidder i regeringens Trængselskommission, og for mig er havnetunnellen svaret på et spørgsmål, som ingen har stillet. Den skaber flere problemer end den løser, giver mere biltrafik i København, ødelægger haveforeninger og andre bymiljøer, og den koster et astronomisk beløb på 27 mia. kroner.”

Han forstår ikke begrundelserne for tunnellen. Der er glimrende kollektiv trafik til lufthavnen, samt motorvej udenom byen.
”Den tunge trafik skal selvfølgelig ud af indre by. Men vi kan føre den ud på Nordhavnsvej og gerne videre ud til containerhavnen. Og så kan vi forbyde lastbiler at køre gennem byen. Så jeg siger tusinde tak for tilbuddet om en havnetunnel, men nej tak. Tiden er løbet fra den. Det er noget arvegods fra en forstenet 60’eropfattelse af vækst. Vi kan få mere mobilitet i byen ved at bruge penge på forbedring af kollektiv trafik, og på mindre trafikprojekter.”

Tager en bid af fælleden
Morten Kabell afviser at gå ind  i  en  diskussion  af  havnetunnellens linieføring. Eftersom han slet ikke vil have den tunnel.

”Jeg hører at man måske kan  føre  tunnelen  op  ved Amager Strandvej i stedet. Så smadrer man det bymiljø i stedet.  Hurra!.  Selv  om jeg er Christianshavner, og kan slippe for en masse trafik med en havnetunnel, så vil jeg da ikke være med til at flytte problemet et andet sted hen.”

Morten Kabell køber ikke argumentet fra tunnellens tilhængere, om at byen ellers vil blive kvalt i trafik, når indbyggertallet i de kommende år stiger med 100.000.

”Der er netop ikke plads til alle de biler, når byen vokser. Vi mennesker har brug for pladsen i  stedet, Og vi kan sagtens udvikle tog, bus, metro og cykelstier, så vi københavnere kan komme nemt rundt i byen.”

Nej til privat golfbane i offentlig skov
Vi cykler ud på Kærlighedsøen ved Vejlands Allé. Den smukke Bjørn Nørgaard skulptur har fået huller i glasmosaikken og ligger som regel øde hen. Burde den ikke have ligget i Byparken fra begyndelsen?

”Nej for en dag kommer Kærlighedsøen til at ligge helt centralt i det nye Amagerfælledkvarter. Vi skal ikke flytte den, men finde på noget andet spændende kunst til Byparken.”

Amager Fælled bliver en trediedel  mindre,  når  det  nye bykvarter en dag bygges langs Ørestads Boulevard. ”Det er rigtigt, men det er jo også derfor at kvarteret skal bygges som det sidste i Ørestad, og først når der er brug for pladsen. Resten af Amager Fælled skal fortsat være fredet. Det er jo helt unikt i Europa at vi har sådan et område så tæt på hovedstadens centrum. Jeg cykler tit herud og plukker brombær og hyldeblomst.”

Hele det grønne område fra Amager Fælled til Kalvebod Fælled og Kongelunden skal i  fremtiden  være  en  sammenhængende    naturpark, og publikum skal tiltrækkes med flere fritidsaktiviteter i  det  grønne.  Allerede  idag har en privat virksomhed lånt et stort stykke af fælleden til at lave en golfbane.

”Ja, det skete ikke med vores stemmer. Det er et problem når  man  privatiserer  fælles naturværdier. Det smadrer planerne  for  området  herude.  Golf  er  sikkert  en  fin sport,  men  det  er  ikke  natur,  og  det  er  naturværdier og  naturoplevelser  for  alle, som Naturpark Amager skal stå for. Sportsbaner og den slags har vi plads til at lægge andre steder i byen.”

Morten  Kabell   fortæller at Københavns Kommune faktisk har et regnskab for grønne  kvadratmeter.  Ligesom man ikke må nedlægge en parkeringsplads, uden at finde en erstatningsplads, så mån man faktisk heller ikke nedlægge  et  grønt  område, uden at finde eller anlægge et nyt, som er lige så stort.

”Parkeringsregnskabet bliver desværre fulgt mere nidkært, end det grønne regnskab. Men  Enhedslisten  er  meget opmærksom på at kræve nye grønne byrum. Det kan jo også være en storbyhave midt i byen. Vi kan erstatte cement med græs og buske mange  steder.  I  min  bydel kunne  man  da  godt  plante Christianshavns Torv til med træer og buske.”

Se til venstre
Forleden satte Enhedslisten med Morten Kabell et solidt aftryk på budgetaftalen for næste år, som blev indgået med Socialdemokrater, SF, Radikale Venstre og DF. Konservative, Venstre og Liberal Alliance gik fra forhandlngerne da deres krav om skattelettelser blev kategorisk afvist.

”Jeg vil kalde det et godt rugbrødsbudget. Vi får gjort tingene færdige, uden at sprudle med nye ideer. Men det er et udtryk for, hvor godt det kan blive, når Socialdemokraterne ser til venstre. Det burde de også gøre i Folketinget,” siger Morten Kabell, som noterer sig, at Dansk Folkeparti gik med i aftalen, selv om den blandt andet vil styrke modersmålundervisningen af tosprogede.

Tror på et godt valg
”Det er helt fint at de hager sig fast til bordet og skriver under. DF har jo også nogle ønsker til ældrepleje f.eks. som vi deler i Enhedslisten.”

Morten Kabell tror kun på én meningsmåling, og det er den som vælgerne selv laver 19. november i stemmeboksene. Men derfor er det rart at se, at opbaknngen til Enhedslisten i København er rekordstor, og at partiet kan forvente en fremgang på fem-seks mandater.

”Vi vil knokle for at de målinger bliver til virkelighed. Og Så vil vi gå efter indflydelse og borgmesterposter. Jeg har selv siddet syv år i Teknikog miljøudvlaget og synes at det kunne  være  vældig  interessant at blive borgmester for det område. Teknikog miljøforvaltningen  griber  dybt ind i byens udvikling.” Morten Kabell mener dog at borgmesterområderne i København  er  kæmpe  store og  superinteressante.  For eksempel Børnog Unge Forvaltningen.

”Jeg har jo været lærer og ved, hvor stor en opgave der ligger i at udvikle folkeskolen i de kommende år.”

Men det vil være en ære for ham at skulle stå i spidsen for hvilken som helst forvaltning.

”Det er en fordel at stå i spidsen for et område. Men stadig skal man jo have 28 mandater i Borgerrepræsentationen for at få gennemført noget, så der skal forhandles.”

Prisen op for parkering
Morten  Kabell  ved  godt,  at hans  synspunkt  ikke er  populært  blandt nogle  af  bilisterne  i  Ørestad.  Men  han vil ikke være med til at sætte parkeringslicensen ned for Ørestadbeboere.

”Jeg ved det koster 6000 kroner om året, og nej, jeg vil ikke være med til at sætte prisen ned. Så jeg må nok leve med at have et upopulært synspunkt for nogle her i Ørestad.”

I Ørestad har byggegrundene lige fra starten været billigere end andre steder, fordi ejerne og beboerne selv skal betale for parkeringshuse mv.

Morten  Kabell  synes  at  det er  et  godt  princip,  at  kun bilisterne betaler for parkeringen  i  Ørestad.  Har  man ingen bil, betaler man selvfølgelig ikke for p-pladser. ”Jeg  har  for  eksempel  ikke bil. Men jeg er med til at betale for min nabos p-plads på Christianshavn.”

Han åbner dog en lille kattelem forud for forhandlingerne om et nyt parkeringsforlig næste  år.  Bilisterne  i  andre bydele skal også være med til at betale for parkeringsfaciliteter, igennem de såkaldte beboerlicenser, som i dag koster 600 kroner om året. ”Jeg  så  gerne  at  prisen  for beboerlicenser i de andre bydele  i  København  sættes op. Så kan bilisterne i andre bydele også være med til at betale, når kommunen lejer pladser i p-huse eller bygger p-huse andre steder i byen, for at få plads til bilerne.”

Socialisme
Vi står foran 4D-grunden, den nok mest attraktive byggegrund lige ud til Byparken i Ørestad City. Rundt om den ligger privat  boligbyggeri for flere milliarder. Men 4D har ligget hen som en byggetomt i snart ti år. Vi taler om, at det private boligbyggeri næsten er helt forsvundet i Ørestad, efter det store byggeboom for seks år siden.

Morten  Kabell  mener  ikke at den kapitalistiske markedsøkonomi er den mest hensigtsmæssige, når en by skal udvikles for menneskets skyld og ikke for profittens skyld.

”Stod det til os, var Ørestad nok blevet udviklet i et mere organsik tempo, så de offentlige institutioner kunne nå at følge med boligbyggeriet og indflytningen. Ørestad stod faktisk uden børnepasning og skoletilbud i nogle år. mere offentlig styring ville have været godt.”

Morten Kabell er med til at udforme Enhedslisten nye partiprogram.

”Nogen tror stadig, at vi vil nationalisere hele den private sektor fra dag 1, hvis vi får magten. Men sådan er det ikke. Enhedslisten kæmper for demokratisk socialisme. Det betyder at vi alle skal være medejere af vores arbejdspladser. Det er jo noget helt andet end at lave statsvirksomheder.”
Morten  Kabell  kigger  rundt på  den  berømte  arkitektur langs Ørestads Boulevard. ”Selvfølgelig skal vi have plads til investorer og byggefirmaer. Men vi skal sørge for at  udviklingen  følger  menneskets behov, så mennesket ikke skal ræse efter udviklingen hele tiden.”