Over tusinde mødte frem for at beskytte Amager Fælled

Cirka 1500 mennesker mødte op til Amager Fælleds Venners demonstration søndag 18. september ved Sundby metrostation Målet var at danne en menneskering rundt om hele det område, som det kommende Amager Fælled Kvarter skal bygges på

Hele pladsen foran metrostationen var fyldt med mennesker, da Klaus Mygind fra Amager Fælleds Venner og Rune K. Lange fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) bød velkommen og holdt taler.

Derefter begav den store folkemængde sig over Ørestads Boulevard og ud på Amager Fælled. Mange var mødt frem i hvidt tøj, sådan som de var blevet bedt om i invitationen, for at man bedre kunne se dem ude på fælleden. Efter en halv times tid havde de 1500-2000 deltagere fordelt sig hele vejen rundt om det 19 hektar store stykke af fælleden, hvor By & Havn og Københavns Kommune ønsker at anlægge et nyt bykvarter til omkring 5000 tusinde indbyggere.

Målet var at danne en menneskering hele vejen rundt om byggefeltet. Arrangørerne havde på forhånd meldt ud, at der nok var brug for 2500 deltagere til menneskeringen. Ørestad Avis kunne ikke nå hele vejen rundt om arealet for at se om menneskeringen var fuldkommen. Arrangørerne havde bestilt en fotograf, som skulle filme menneskeringen oppe fra Bella Sky Bar, men denne fotograf mødte angiveligt ikke frem. Ligeledes var der planer om at filme menneskeringen fra en drone, men den nåede ikke i luften..

Uanset hvad, så var rigtig mange mennesker mødt frem for at beskytte Amager Fælled imod mere byggeri, og næstformand i DN, Rune K. Lange, var glad for demonstrationen:
"Det må da få vores politikere til at tænke sig om en gang til. Det kan godt være at de har lovgivningen på deres side, men vi er altså mange tusinde københavnere, som mener at de mange indhug i fælledens natur skal stoppe nu," sagde han til Ørestad Avis.

På Ørestad Avis' facebookgruppe startede avisens redaktion en lille debat om det nye Amager Fælled Kvarter, Ørestads fjerde og sidste bykvarter, som skal ligge langs Ørestads Boulevard mellem Vejlands Allé og Grønjordssøen. Vi spurgte lidt drilsk, hvor mange Ørestads-beboere, der mon havde deltaget i demonstrationen? Blandt kommentarerne var der flere, som fandt avisen opslag for upassende, et par stykker som gik ind for Amager Fælled Kvarter, og en hel del som argumenterede for at droppe byggeplanerne. Se debatten her: https://www.facebook.com/orestad.avis/

I forbindelse med debatten om Amager Fælled Kvarter, har By & Havn udsendt sit eget faktaark, som vi bringer ordret her:

Fakta om Amager Fælled Kvarter
Nærværende notat vedrørende byudviklingen af Amager Fælled Kvarter i Ørestad er udarbejdet med henblik på at skabe faktuelt overblik. Vedhæftet er desuden to kortbilag, der illustrerer den udpegede byggezones geografiske placering.
1. Relevante tal for byudviklingen
Grundarealer
- Det samlede areal på Amager Fælled er ca. 318 ha – svarende til 3.180.000 m2.
- Det samlede areal på Kalvebod Fælled er ca. 2.000 ha – svarende til 20.000.000 m2.
- Ørestadsarealet som fastlagt i ”Lov om Ørestaden m.v.”, 1992, er på 310 ha – svarende til 3.100.000 m2.
- By & Havns matrikel på Amager Fælled er ca. 40 ha – svarende til 400.000 m2.
- Byggezonen, der er afgrænset i “Lov om Ørestaden m.v.”, 1992, er ca. 19 ha, svarende til 187.000 m2. Det svarer til et areal, der er:
  - Mindre end halvdelen af By & Havns samlede matrikel på Amager fælled
  - Ca. 6 % af Amager Fælled
  - Ca. 1 % af Kalvebod Fælled
- Både Amager Fælled og Kalvebod Fælled indgår i Naturpark Amager, som også omfatter Kongelunden og Sydamagers kystlandskab. Naturpark Amagers samlede areal er på 3.500 ha – svarende til 35.000.000 m2.
Forventelig fordeling på anvendelse:
- Indenfor den udpegede byggezone på ca. 187.000 m2 er Amager Fælled Kvarter planlagt til en tæt og intim boligby med ca. 260.000 etagemeter (inklusive p-huse), svarende til en bebyggelsesprocent på ca. 140.
- Ca. 213.000 etagemeter boligbebyggelse. Det svarer til 2.300 – 2.500 boliger og 5.000 – 5.300 indbyggere
- Ca. 6.000 etagemeter daginstitutioner
- Ca. 1.000 etagemeter supermarked / dagligvarebutik
- Ca. 40.000 – 44.000 etagemeter p-hus / p-anlæg – svarende til 1.400 – 1.500 pladser
2. Konkurrenceopgaven
Konkurrenceopgaven består i at udarbejde en masterplan for det sidste bykvarter i Ørestad, primært med boliger. Masterplanen skal rumme ca. 260.000 etagemeter byggeri og forholde sig bevidst til Ørestads grønne kontekst, som by på fælleden, med potentiale for et bæredygtigt hverdagsliv.
3. Konkurrenceområdet – og baggrund herfor
I 1992 blev ”Lov om Ørestaden m.v.” vedtaget, og i den forbindelse blev det fastlagt hvilken del af Amager Fælled, som skulle høre med til Ørestad. I 1994 blev der udskrevet en konkurrence for en samlet helhedsplan for Ørestad. Det finske forslag (efterfølgende kaldet ARKKI) blev valgt bl.a. med baggrund i Ørestadsrådets anbefaling af dette forslag. Ligeledes blev det i samarbejde med et enigt Ørestadsråd vurderet, at der kunne byudvikles inden for den udpegede byggezone, hvilket blev vedtaget ultimo 1995 i ”Lov om ændring af lov om Ørestaden mv.”. Ørestadsrådet bestod af tre arkitektfaglige personer og en repræsentant fra hhv. Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet.
By & Havns samlede matrikel på ca. 40 ha (jf. vedhæftede kortbilag) er i henhold til ”Lov om ændring af lov om Ørestaden mv.”, 1995, samt ”Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S”, 2007, delt i et område, der skal anvendes til naturpleje med mulighed for anlæg af stier samt en byggezone, som udgør konkurrenceområdet for bebyggelse og anlæg.
Placeringen af Amager Fælled Kvarter og Sundby metrostation er planlagt placeret i sammenhæng. Mod øst afgrænses byggezonen af Ørestads Boulevard og metrolinjen, mod nord af Grønjordssøen, mod syd af Vejlands Allé og mod vest af hhv. den fredede del af Amager Fælled og den øvrige del af By & Havns matrikel. Byggezonen strækker sig fra Vejlands Allé ca. 750 meter mod nord. Og mod vest er byggezonen ca. 430 meter på det bredeste stykke.
4. Planforudsætninger
I Københavns Kommuneplan 2015 er området fastlagt som B4-område med en bebyggelsesprocent på 150, en maksimal bygningshøjde på 24 meter og et friarealkrav på 40 % for boliger og 10 % for erhverv. B4-området har en særlig bestemmelse, hvoraf det fremgår, at området i sin helhed skal søges udbygget som økologisk byområde, hvorfor stedets fremtidige programmering skal have særlig fokus på bæredygtighed. Kommuneplanen lægger derudover vægt på, at København skal vedblive at være en sammenhængende by med blandede og mangfoldige boligområder, hvor der er et varieret udbud af boliger.
5. Natur
Der er registreret flere sjældne og fredede arter i den sydøstlige del af Amager Fælled, hvoraf nogle lever inden for den udpegede byggezone. Inden for byggezonen er der registreret paddearterne Spidssnudet frø og Stor vandsalamander. De er begge omfattet af EU's habitatdirektiv, bilag IV, og dermed fredet på internationalt niveau. Det betyder, at By & Havn er forpligtet til at iværksætte tiltag, der bibeholder paddernes samlede levemuligheder i området omkring byggezonen. Der er ikke registreret internationalt fredede planter (flora) indenfor byggezonen.
Der er indenfor byggezonen desuden fundet to orkidearter og yderligere to paddearter, der er fredede i henhold til national lovgivning. Det betyder, at Styrelsen for Vand og Naturforvaltning vil skulle søges om dispensation, såfremt der er behov for at bygge, hvor de er registreret.
Endelig er der registreret to rødlistede arter (natsværmeren Kridtugle og planten Brændeskærm). De rødlistede arter er sjældne, men ikke fredet. By & Havn er i samarbejde med Københavns Kommune og Københavns Universitet ved at se på mulighederne for at gennemføre et forsøgsprojekt om flytning af nogle af brændeskærmsplanterne, samt den jord de vokser i, til et velegnet sted uden for byggezonen.
6. Amager Fælleds historie samt byggezonen
Allerede omkring Christian d. 4.’s tid blev Amager Fælled benyttet til jagt, men også til militært brug. Kongerne jagede harer, svaner, viber og sæler i området og et antal skanser og blokhuse blev anlagt. Byggezonen og øvrige dele af Amager Fælled har været militært skydeterræn for bl.a. artilleri i ca. 300 år. Fra 1680 – 1956 brugte militæret Amager Fælled til øvelsesområde.
Militæret har anlagt øvelsesværker i området, og der har været anlagt stier og mindre veje gennem blandt andet byggezonen. Sideløbende med militærets brug har strandengene i århundreder også været et vigtigt græsningsområde for amagerbøndernes kvæg. Fælledens natur bliver også i dag plejet med græsning for at undgå, at arealet går i skov. I forbindelse med opfyldningen af Vestamager har naturen langs den oprindelige kystlinje forandret sig – tydeligste eksempel er dannelsen af en kunstig sø – Grønjordssøen - umiddelbart nord for den udpegede byggezone. Fra 1956 til 1973 blev Amager Fælled brugt som losseplads for dagrenovation og byggeaffald. Lossepladsens østlige grænse er ca. ved Ørestads grænse mod vest, hvilket kan ses på terrænforskellene.
I 1974 blev Amager Fælled åbnet for offentligheden. I 1989 vedtog det daværende Hovedstadsråd en regionplan, hvoraf hoveddelen af Amager Fælled skulle udlægges til parkformål med almene fritidsformål. Amager Fælled blev senere fredet ved hhv. Kalvebodkile-fredningen i 1990 og Amager Fælled-fredningen i 1994.
I 1992 blev ”Lov om Ørestaden m.v.” vedtaget, og i den forbindelse blev det fastlagt hvilken del af Amager Fælled, som skulle høre med til Ørestad. Hele det areal, der er udlagt til byudvikling af Ørestad (herunder byggezonen for Amager Fælled Kvarter), er ikke omfattet af de to ovennævnte fredninger. Afgrænsningen af selve byggezonen blev imidlertid defineret på baggrund af en anbefaling fra Ørestadsrådet (jf. afsnittet om konkurrenceområdet ovenfor) og lovfæstet i 1995 i ”Lov om ændring af lov om Ørestaden mv.”. I samme lovændring blev det bestemt, at naturområdet rundt om byggezonen og området omkring Grønjordssøen (inden for Ørestadsarealet) skal anvendes til naturpleje og etablering af stier.
I 1998 blev der vedtaget en landskabs- og plejeplan for Amager Fælled, som også omfattede By & Havns lovbestemte naturarealer i Ørestad. Plejeplanen blev udarbejdet af Københavns Kommune i samarbejde med By & Havn. Herefter er der blevet anlagt en landskabelig kanal samt tre høje, ligesom stisystemet er blevet udviklet.
I nyere tid (efter år 2000) er dele af Ørestadsområdet blevet overfladeryddet for ammunition af forsvaret. I den forbindelse var det nødvendigt at fjerne en stor del af træbeplantningen i området – de træer, der blev tilbage, blev udvalgt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. Ligeledes var det nødvendigt at etablere en bedre dræning af grundvand i form af mindre kanaler, og fundne genstande i området er blevet gravet op. I 2000 skete også en opfyldning med jord inden for byggefeltet tæt ved Sundby station. Jorden kom fra udgravning til Psykiatrisk Center Amager langs Digevej. Både jord og mindre drænkanal er synlige ved besigtigelse i dag. (Kilde: By & Havn, spetember 2016)