På byvandring for at se på Vestamagers mange bylivs-dilemmaer
Københavns Kommune har sin kommende kommuneplanstrategi i høring, og Amager Vest Lokaludvalg tog beboerne med på byvandring for at høres deres mening
• Der er mange dilemmaer, når man skal udvikle en by, og netop disse dilemmaer var temaet for Amager Vest Lokaludvalgs byvandring med borgerne onsdag i sidste uge. Deltagerne kom igennem så forskellige kvarterer som Sundholm, Ørestad og Nokken/Islands Brygge. Hver især kunne kvartererne fortælle historien om, hvilke konsekvenser som bestemte valg af byudvikling har for både eksisterende og kommende borgere.
Amager Vest Lokaludvalg arbejder for tiden på at give input til en ny kommuneplanstrategi, og har involveret borgerne med debatmøder og online-spørgeskemaer. Det overordnede spørgsmål, som lokaludvalget har stillet, er, om Københaven skal skal fortsætte udbiygningen til en endnu tættere og større by.
Allerede inden turen var gået igang, lød der bemærkninger fra deltagerne om, hvorfor København absolut skulle vokse i det omfang den gør i disse år, og til hvilken glæde, Også mange af de nye tilflyttere i Ørestad og Islands Brygge syntes at 'betonopfyldningen' var stukket af i forhold til at skabe bæredygtige miljøer, der er relevante og vigtige for beboerne.
De hjemløse skal også være her
Guide på turen i den mørke, kolde efterårseftermiddag og aften er Martin Hedevang fra Out Of Office Architecture. Han har mange års erfaring med at arrangere ture i Ørestad, og er uddannet landskabsarkitekt. Første stop var hos Kim Allan Jensen i Sundholm. Han er også bestyrelsesformand i Hjemløseenheden SAND København, der repræsenterer de hjemløse i København og har tæt kontakt med hjemløse ikke mindst på Amager.
“De hjemløse eksisterer ikke, når der skabes nye bydele. Hver kvadratmeter skal bruges til bestemte ting eller boliger, hvilket gør det sværere for de hjemløse. De her mennesker er jo ikke onde, men kan bare ikke finde ud af de etablerede måder at bo på, og de efterlyser alternative måder, som de kan få lov til at sove på. Det kan være mobile shelters eller pladser, der er dedikeret til hjemløse, men som lovgivningen er i dag, så er det ulovligt at sove på gaden, og det gør det ekstra svært for de hjemløse,” sagde han.
Også behov for herberger
At der bør skabes plads til de hjemløse som en del af byplanudviklingen, kommer bag på de fleste deltagere i turen, men de kan også hurtigt se behovet og måske også nødvendigheden af at have denne vinkel med, når der skabes nye byrum, for som Kim Allan forklarer, så er de hjemløse der, uanset hvilken byudvikling man vælger.
Der er da heller ikke nogen af deltagerne, der umiddelbart kan se det sandsynlige i, at en ny bydel ville sælge sig selv på, at de så her har lavet plads til de hjemløse.
Denne pointe er Kim Allan Jensen også helt med på og efterlyste derfor, at man fik etableret flere herbergspladser eller hybler, så især de unge, som han forventede ville opsøge gaderne i de kommende år i stigende antal, kunne søge ly i.Spil bold i parkeringshuset
Martin Hedevang guidede herefter deltagerne til Grønningen i Ørestad Nord, der i mørket henlå i et nærmest mystisk lys fra små spots placeret rundt omkring i træer og mellem buske.
I dette meget sparsomt oplyste og disede område havde Martin Hedevang inviteret Emil og Zenia fra Børnekulturpiloterne til at fortælle om deres ønsker og udfordringer med legemiljøet, ikke mindst når det som nu, bliver meget tidligt mørkt.
Mørke skaber utryghed
For Xenia betød mørket ikke så meget i sig selv, som risikoen for at komme til at falde over en stub, og Emil kunne godt se nogle spændende muligheder for rollespil i det mytisk oplyste Grønningen. Børnene supplerede med, at fx parkeringshuse kunne bruges til boldspil eller andet, når de alligevel stod tomme det meste af dagen, og en deltager nævnte, at det nye P-hus i Bellakvarter netop har planer om, at P-huset kan bruges til andre aktiviteter.
Flere grønne områder er ikke bare af det gode, for om vinteren er de grønne områder henlagt i mørke, der kan øge følelsen af utryghed,” sagde landskabsarkitekt Martin Hedevang.
Som ved Grønningen, hvor der er langt mellem de enkelte ejendomme, kan beboerne i vinterhalvåret føle sig isolerede, fordi de ikke som om sommeren kan se, hvad der foregår. Igen et dilemma.
Falske løfter
Derefter gik turen ad den meget sparsomt oplyste sti over Amager Fælled til Islands Brygge, hvor Birger fra Nokken og Signe fra nybyggeriet på Islands Brygge Syd kunne fortælle om mødet mellem det helt vildt nye og så noget helt vildt alternativt.
Birger kunne fortælle om NCC’s oprindelige planer med Havnevigen, hvor der var taget betydeligt hensyn til overgangen mellem betonlejlighederne i Havnevigen og kolonihavehusene i Nokken, der har ligget der siden arilds tid og er et malerisk kvarter, der sågar er beskrevet i Jan-bøgerne.
“På prospektet kunne vi se, hvordan byggeriet ville danne en trappe ned mod Nokken, og der var afsat plads til butikker og cafeer, så der ville være et miljø, men da det kom til stykket, så var det hele sparet væk med nogle lokalplanstillæg, der omdannede det hele til treetagers rækkehuse. Heldigvis havde vi Rema 1000 i forvejen, for noget af det andet kom heller ikke,” fortalte han.Livløst i gaderne
Også Signe var lidt forundret over, hvor livløst området var på Islands Brygge Syd, men heldigvis havde hun og hendes mand lært Birger at kende, så gåturen i området kunne få nogle hyggelige stop.
“Jeg kan ikke forstå, at når man bygger nye boliger, at man så ikke tænker på, at der skal være et miljø omkring dem, der gør det dejligt at bo der,” fortalte hun.
Netop snakken om det lokale miljø - eller snarere manglen på samme fik flere af deltager til at stemme i.
En kvindelig beboer fra Ørestad Syd var flyttet fra Vesterbro for et par år siden og efterlyste i den grad et sted at kunne mødes med naboer og andre fra lokalområdet til en uforpligtende kop kaffe, men som det var nu, så var udbyttet meget magert, selv om hun både havde små børn og anskaffet en hund, så hun nemmere kunne komme i kontakt med de lokale beboere.
En anden deltager, der både har boet en del år i Ørestad og nu bor på Englandsvej kunne supplere med, at byggeriet i Ørestad formentlig overholder alle normer for sociale muligheder, for Field's optager så mange kvadratmeter, så de lokale bygherrer på de enkelte matrikler ikke behøver tænke på cafeer, butikker eller andre elementer, der ville skabe mere liv lokalt i de enkelte områder, som hun udtrykte det.
Brug reduceret DR til kulturelle formål
Men ønsket om at få skabt liv i f.eks Ørestad, men også i den videre byplanlægning, når Københavns Kommune skal vedtage en ny kommuneplanstrategi var meget stærkt udtrykt og kom også til udtryk i arrangementets sidste øvelse, hvor Martin Hedevang præsenterede en interviewøvelse, hvor deltagerne to og to skulle interviewe hinanden, om den enkeltes vision for et bedre bymiljø.
Ideerne var mange lige fra bedre cykelkultur til flere gallerier og færre shawarmabarer og et ønske om at komme hinanden mere ved. Som en finale på alle dilemmaerne og udfordringerne valgte Martin Hedevang at høre nærmere fra tidligere byplanlægningsarkitekt Peder Boas Jensen, der havde sine meget stærke og klare meninger om, hvad der er gået galt med byudviklingen i Ørestad, og hvad fremtidige byudviklingsprojekter bør tage højde for.“Når man ser på byggeriet i Ørestad, så vender det “ryggen” til det gamle Amager. Det afviser det oprindelige Amager, men skal man skabe liv, så skal der være en naturlig udveksling mellem det nye og det eksisterende, og det skal understøttes af adgangsveje. Der er flere steder i Ørestad, der er helt afsondret fra omgivelserne og lukker helt om sig selv. Skal der være liv, så skal der åbnes op, så området inkluderer frem for at udelukke. Det kan være simple ting som en mulighed for unge mennesker at sidde og kigge ned i noget vand, eller DR, der kunne åbne hele deres facade og dermed skabe mere liv,” fortalte han. En enkelt stemte i, at med de nye nedskæringer kunne man måske bruge hele underetagen i DR-byggeriet til nye kulturelle eller sociale formål.
Den egentlige vært for hele arrangementet var Nick Vikander fra Amager Vest Lokaludvalg, der i sin afslutning lovede at tage alle de mange input fra diskussionerne undervejs og den afsluttende øvelse med i lokaludvalgets høringssvar til Københavns Kommune.
Høringsfristen for den nye kommuneplanstrategi er den 20. november og borgere kan stadig påvirke udviklingen via lokaludvalgets hjemmeside www.avlu.dk.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 2313