mandag 26 august 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 kultur

Ørestad Kor får svensk vennekor

orestad kor mastek 19Ørestad Kor fået et venskabskor fra Malmø. Det hedder Malmökören-64 og har eksisteret siden 1964.

Da Ørestad Kor startede op for 7 år siden var det uden mange overvejelser om repertoire, størrelse og form. Det var blot et ønske om at gå til kor i nærheden af sit hjem, der var udgangspunktet for Eva Sofie Rafn, da hun tog initiativet til at starte et kor i den nye bydel. Det viste sig heldigvis at hun ikke var den eneste der havde lyst til at synge i Ørestad, og snart bestod koret af 30-35 sangere med fast øvetid på Ørestad Bibliotek hver onsdag kl. 19.30-21.30.
De første år var det Torben Eskildsen der dirigerede koret. Men for to år siden overtog Aleksandra Bertelsen tjansen.
"Det er et godt match og samarbejdet med de 7 bestyrelsesmedlemmer og kormedlemmerne fungerer optimalt. Ørestad Kor er i god udvikling, engagementet er i top og koret er godt på vej mod en version 2.0. Derfor vil optagelse til koret fremover foregå mere formaliseret, så nye medlemmer matcher korets behov," siger næstformand i Ørestad Kor, Kristine Munksgaard Pedersen.

Prøveture
Efterårssæsonen starter 28. august. Her kan nye sangere dukke op og prøve koret af de første to gange. Den tredje gang afholder dirigenten en stemmeprøve for at vurdere hvilken stemmegruppe, sangerne vil passe bedst ind i. Det er fortrinsvis bas og tenor der er mangel på.

Vennekor i Malmø
Som noget nyt har Ørestad Kor fået et venskabskor fra Malmø. Det hedder Malmökören-64 og har eksisteret siden 1964. Det matcher dog Ørestad Kor i forhold til repertoire og medlemmernes sammensætning. Det er dirigent Aleksandra Bertelsen der har skabt forbindelsen og bestyrelsen forventer sig meget af arrangementet.
“Det giver os helt nye muligheder for at arbejde sammen om opsætninger og koncerter. Vi håber meget på, at vi kan skabe store oplevelser for vores dedikerede sangere, men også for publikummer i hele Øresundsregionen,” siger Kristine Munksgaard Pedersen.
I første omgang er planen at det svenske kor skal inviteres til Ørestad. Så vil det hen ad vejen vise sig hvad bekendtskabet vil føre med sig.

Følg med i Ørestad Kors aktiviteter på facebook.com/orestadkor.

Læs også: Ny korleder og ny energi i Ørestad Kor

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Anmeldelser