• Redaktionen
  • Kultur

Velkommen til spisning og koncert næste fredag

madson1Fredag 28. februar inviterer Ørestad Bibliotek til sin anden fællesspisning og koncert. På plakaten står bandet Madson, som er inspireret af smukt og støvet blues & americana. Maden tilberedes af kokkene fra Ørestad Skoles Madhus på 8. sal

Bibliteket havde succes med sit første spisearrangement i oktober måned 2013, hvor workshoppen "Form dit Bibliotek" blev kombineret med spisning og intimkoncert med den lokale Kirstine Stubbe Telgbjærg (ex Blue Foundation). Nu gentages kombinationen fredag 28. februar kl. 18.15-20 hvor man kan spise med sine naboer og opleve upcoming bandet Madson. Man må gerne selv medbringe drikkevarer. Billetter købes via bibliotekets hjemmeside eller hos personalet og koster 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn.

Se video: Kirstine Stubbe Teglbjærg på Ørestad Bibliotek

3D verdener23. marts: En 3D verden til forskel
3D grafik præger vores moderne visuelle liv, så derfor inviterer Ørestad Bibliotek og TRUEMAX Academy mandag 3. marts kl. 15-18 på udstillingsfernisering, foredrag og filmvisning under overskriften ’En verden til forskel’. Ferniseringen byder på korte animationsfilm skabt af eleverne fra TRUEMAX Academy, foredrag om skabelsen af 3D animation foruden en større udstilling af computerskabt kunst. Entréen er gratis, så tag ungerne i hånden og oplev hvordan 3D verdener bliver til.

6. marts: Ekstremløb og litteratur
Ultraløberen Jesper Kenn Olsen har løbet rundt om jorden hele 2 gange. I forbindelse med litteraturfestivalen 'Kkb Læser', som dette år sætter fokus på kroppen, holder løber og forfatter Jesper Kenn Olsen torsdag 6. marts foredraget ’At opleve verden skridt for skridt’ på Ørestad Bibliotek. Start denne aktive aften i løb sammen med Ørestad IFs Løbeklub kl. 18 (Medlemskab koster 150 kr. pr. halve år) og kom efterfølgende til det gratis foredrag kl. 19-21. Biblioteket byder på forfriskninger og Amagers specialbutik for løbere 'Regama Running' vil være til stede på aftenen med en personlig træner og yderligere tips til dit løb. Foredraget er gratis, men kræver tilmelding på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

banko13. marts: Forårsbanko
Flotte præmier og højt humør er temaerne når Biblioteksbanko er tilbage torsdag 13. marts kl. 18.15-20 på Ørestad Bibliotek. Plader koster 10 kr./stk og børn såvel som voksne bydes indenfor til en usædvanlig men folkelig aften! Bankoaftenen slutter som altid af med en runde ståbanko og arrangementet akkompagneres af udråber, bibliotekar og banko-DJ Morten Findstrøm.

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 1345

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk