Magisk verdensteater på biblioteket
Forleden fik Ørestad Bib-liotek og Ørestad Skole besøg af det legendariske tjekkiske dukketeater ensemble Spejbl & Hurvínek. Et udvalgt publikum fik en ordentlig en på opleveren
• Teatret har eksisteret i mere end 80 år, og er en institution i tjekkisk børnekultur. Besøget opstod i forbindelse med kulturfremstødet Prague Days in Copenhagen, arrangeret af den tjekkiske ambassade og hovedstaden Prag.
Omkring 80 elever fra Ørestad Skole, og en lille fraktion fra en børnehave, oplevede 16. september et festfyrværkeri af dukkespil på højeste niveau. Truppen bød på et potpourri af deres bedste forestillinger: Her var en intens tangodans, balletdansere, en guitarsolo á la Robert Johnson, en vild og meget komisk tenniskamp med superslow, samt det dramatiske højdepunkt: En meget voldsom sværdkamp mellem to kombattanter, hver med to sværd.
”Det var en helt særlig formiddag i Ørestad, hvor kultur på et højt niveau kom mange til gode. Mange som sikkert aldrig havde oplevet den form før. Vi er taknemmelige for at den tjekkiske ambassade sørgede for at Ørestad fik del i den oplevelse,” siger bibliotekar Morten findstrøm.
Dukketeatret spillede først io Ørestad, og derefter i Tivoli. Som noget helt unikt, havde dukkespillerne lært sig at tale dansk.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 1169