boernekulturpiloter labyrint 2015Børne-Kulturpiloterne byder endnu engang velkommen i en af deres teater-labyrinter i de hemmelige gangene under Urbanplanen. Denne gang handler fortællingen om Columbus og opdagelsen af Amerika 

800 kvadratmeter kældergange er omdannet til et kæmpe labyrintisk teaterstykke. Teaterformen er et koncept som Børne-Kulturpiloterne har videre udviklet på og arbejdet med i flere år.

"Normalt når man går i teatret, sidder man bænket og kikker op på scenen. I en teater-labyrint bevæger publikum sig rundt gennem en række af rum, som udgør hver deres scene. Labyrinten er en ramme som inviterer til en anderledes rejse," forklarer leder af Børne-Kulturpiloterne, Ruth Lerche Pedersen.

Børne- og ungegruppen har arbejdet sammen med professionelle scenekunstnere om at iscenesætte de forskellige rum, så de indeholder både teater, lys, lyd og billedkunst. Alle rum kædes sammen til en labyrint, som publikum ledes igennem. En forestilling varer ca. 40 minutter. Publikum bliver lukket ind hver 20 minutter. Man kommer ind i hold på 8-10 personer og guides herefter gennem labyrinten.

Teaterlabyrinten er åben lørdag 24. og søndag 25. oktober klokken 12.00 – 15.30. Forestillingen er gratis, men vil du være sikker på at få billet, så book på mobil 20990350. Man møder op på Solvang Centret, Remisevej 14, 2300 København S

Teaterlabyrinten har også tre skoleforestillinger. Her er der også billetter at få, se mere på www.bornekulturpilot.dk

Projektet er støtte Amager Vest Lokaludvalg, DATS, KFF, Partnerskabet