six city stompersTraditionen tro er børnenes vinterferie på Amager lig med musikalsk velvære for små og store, når Amager Børnemusikfestival vender tilbage 13.-21. februar

I børnenes vinterferie i uge 7 har otte af Amagers kulturinstitutioner rystet posen med musikalske godter og kan præsentere det hidtil mest alsidige program i festivalens historie.

Børn og voksne kan både opleve stomp, balkanmusik, Rock n’ Roll, opera, jazz, filmmusik og verdensmusik.

På Ørestad Bibliotek er der to koncerter. Torsdag 18. februar kl. 12 spiller Molmusik ”Stjernekrigerne slår til igen” for de 4-12 årige.
Fredag 19. februar kl. 11 spiller "Verden i verden" for de 4-10 årige.

Man kan også opleve 100 års rockhistorie leveret på en time, når rockbandet AB/CD på energisk og humoristisk vis gennemgår en lang række legendariske rockhits serveret i øjenhøjde med børnene på Kulturhuset Islands Brygge 19. februar.

I alt er der 15 navne klar til at underholde både små og store i vinterferien. Hvis de mange koncerter giver kriller i fingrene til selv at spille, kan man gå i Børnekulturhus Ama’r og lave sit helt eget instrument sammen med musiker Andreas Ugorskij og Maria Lau Krogh.

Se programmet på facebook.com/amagerbmf

Fakta:
Amager Børnemusikfestival
Bibliotekshuset, Børnekulturhus Ama’r, Kulturhuset Islands Brygge, Kvarterhuset, Prismen, Solvang Bibliotek, ZeBU og Ørestad Bibliotek.
Alder: 0-14 år
Pris: Alle koncerter koster 35 kr. pr. person. Instrumentværkstederne i Børnekulturhus Ama’r er gratis. Billetter købes online på www.kvarterhuset.dk eller via www.facebook.com/amagerbmf eller via spillestedernes hjemmesider.