metallica live3. februar 2017 åbner Royal Arena i Ørestad Syd med koncert med metalbandet Metallica. Bandet spiller igen i arenaen 5. + 7. + 9. februar og billetsalget er åbnet. Billetpriserne går op til 860 kroner for bedste siddepladser

OPDATERING 3. OKTOBER: Livenation annoncerede oprindeligt to koncerter med Metallica 3. og 5. februar. Men billetsalget gik så stærkt, at der nu spilles foreløbig fire koncerter med bandet i Royal Arena. Datoerne er 3., 5., 7. og 9. februar. De tre første koncerter er d.d. klokken 15.06 udsolgt.  Billetterne til den fjerde koncert bliver sat til salg tirsdag 4. oktober klokken 10 via livenation.dk og ticketmaster.dk

•  "Vi går rundt som små spændte børn op til jul. Vi sagde ja med det samme, da vi blev spurgt. Som band har vi gennem årene haft et genialt og dybt forhold til København og resten af Danmark".
Sådan sagde  Metallicas trommeslager Lars Ulrich i mandags til Ekstra Bladet, da det blev offentliggjort at Metallica kommer til at indvie Copenhagen Royal Arena i Ørestad med to koncerter 3. og 5. februar 2017.
Metallica lancerer 18. november sit 10. studiealbum "Hardwired… To Self-Destruct”. Det er 8 år siden at bandet sidst lavede et album, ”Death Magnetic” fra 2008, der dengang toppede hitlisterne verden over.
Det kommende album er produceret af Greg Fidelman, James Hetfield og Lars Ulrich, og når Metallica kommer til Royal Arena til februar, vil det således være første mulighed for at høre bandets nye materiale live i Europa, ligesom Metallica vil levere et "one off" show, specielt til lejligheden.

Vi ses derude
"Vi er stolte og taknemmelige for, at vi er det første band der kommer gennem dørene og indvier den nye arena, og det er jo et stykke tid siden vi har været i Danmark, i Horsens for et par år siden, så vi er ekstra ekstra spændte på, at komme tilbage til mit fædreland og spille nye numre fra den friske plade. Vi ses derude til indvielsen af den nye Copenhagen Royal Arena”,udtaler Lars Ulrich.

860 kroner for en billet
Koncerterne bliver ifølge Lars Ulrich de eneste, som bandet giver i Europa i første halvdel af 2017.
Derfor kan man forvente pres på billetsystemet, når billetterne sættes til salg idag 30. september klokken 10.00 via ticketmaster.dk og livenation.dk.
Billetpriserne vil sikkert ikke afskrække de største fans. Men for andre er det værd at bemærke prisniveauet i Royal Arena:
Den bedste siddeplads koster 860,00 kroner. Den billigste siddeplads koser 480,00 kroner. Ståplads foran scenen konster 735,00 kroner.

Et scoop for arenaen
Arenadirektør Dan Hammer er også meget stolt.
”Når et verdensnavn som Metallica går et par ekstra mil for at åbne Royal Arena med et unikt dobbeltbrag, placerer det øjeblikkeligt Københavns nye arena i den globale elite. Vi er både stolte og ydmyge over hele bandets gestus”, siger Dan Hammer, Administrerende Direktør for Copenhagen Royal Arena.
Royal Arena har en maksimumkapacitet til koncerter på cirka 16.000 gæster.
Det er Realdania og Københavns Kommune, der ejer selve bygningen, og arenaen drives af et selskab under Live Nation Entertainment, som er verdens førende arrangør af live-underholdning.

Svømning og ishockey
Der forventes mellem 60 og 80 årlige arrangementer i Royal Arena, der har fået sit navn via et tæt samarbejde mellem Royal Unibrew og arenaen. Udover Metallicakoncerterne er der ikke offentliggjort andre koncerter og events endnu.
Udover at arenaen skal være vært for EM i kortbanesvømning i december 2017 og VM i ishockey i maj 2018. Danmark skal have hjemmebane i Boxen i Herning. I Ørestad spilles Sveriges kampe samt to kvartfinaler, semifinaler og finalekamp.