Nu bygges der på p-pladsen - C.F. Møllers Allé
Ny karré med 154 boliger bygges på parkeringspladsen foran C. F. Møllers Allé 28-40.
Ejendommen har fået navnet C. F. Møllers Have - opføres af Skanska og tegnes af Årstidernes Arkitekter. Der kommer 130 parkeringspladser i de første to etager, og
ovenpå bygges primært mindre boliger i seks etager. Byggegrunden er den sidste ledige boligbyggegrund i Ørestad City.
Alle boliger bliver 'delevenlige' lejeboliger målrettet singler, unge par og seniorer, skriver skanska.dk.
Ud til gaden vil bygningen have franske altaner. Ind mod gårdrummet vil der bære både svalegange eller 'hængende' altaner. Som noget forholdvist nyt for boligejendomme, vil lejerne kunne gå på arbejde i stueetagen. Her indrettes der kontorarbejdspladser reserveret til ejendommens beboere. Der kommer også fællesvaskeri, en læse-/lektiecafé og et fælleslokale med køkken.
Skankabyggeriet er bæredygtighedscertificeret til DNGB GULD, og Skanska fortæller at der bl.a. bliver benyttet genbrugsmaterialer i byggeriet - bl.a. vil facaderne indeholde genbrugstegl og altangangene vil delvist blive udført af træ. For at undgå individuelle vaskesøjler er der fællesvaskeri. Det vil også forbedre indeklimaet, og give muilighed for genbrug af regnvand. Desuden er der kombineret storskrald- og bytterum for ejendommens beboere.
Parkeringskælderen er udlejet til By&Havn og vil indgå i den samlede parkeringsløsning i Ørestad. Ejendommens beboere får direkte adgang til kælderen, som udover p-pladser også indeholder depotrum, aflåst opvarmet cykelparkering og cykelværksted.
De nuværende parkeringspladserne ved C.F. Møllers Allé er allerede delvist erstattet via en samarbejdsaftale med P-hus 2 i Bellakvarter, hvor By & Havn lejer pladserne af Apoca Parkering. Her er der 110 p-pladser som tilbydes beboere på C.F. Møllers Allé nr. 2 til 40.
Byggestart for C.F. Møllers Have er marts 2021, åbning af P-kælder Q1 2023, udlejning og indflytning fra Q4 2023. Lejlighederne udlejes under opførelse.
- Oprettet den .
- Sidst opdateret den .
- Læst: 3233