mandag 20 maj 2019

ØRESTAD AVIS - LOKALAVIS FOR ØRESTAD OG NABOKVARTERER SIDEN 2006

logo-orestad

bydelsavis for Ørestad og naboomrader siden 2006 ørestad

Læserfoto: Kunst ved metroen

"Så ser det endelig ud til, at Ørestadsselskabet gør noget for at udsmykke Ørestaden.
Her ved Bella Center Station."
 
Sådan skriver Niels M. Knudsen, som har sendt os dette billede:

 

Image
Foto: Niels M. Knudsen

 

Spadestik for 1300 arbejdspladser

Image
Også repræsentanter fra kommunen var mødt op.
8. marts tog SEB Pension og Rambøll første spadestik til et hus på 40.000 kvadratmeter umiddelbart syd for Ørestad Station.

Flere hundrede ansatte fra Rambøll havde benyttet lørdagen til at komme til stort morgenbord og se den grund, hvor det nyt hovedsæde skal opføres.

Huset skal fra 2010 rumme det rådgivende ingeniørfirma Rambøll med 1300 ansatte. 6.000 kvadratmeter skal lejes ud til andre.

Huset er tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling, som har hentet inspiration fra Ramblaen, det berømte handelsstrøg i Barcelona.

Image
Modelfoto
 

Ørestad tilbydes graffiti-værn

Alle ejer- og andelsboligforeninger på Amager har modtaget et tilbud fra Københavns Kommune, om at deltage i den såkaldte  graffitiafrensningsordning. Ved tilmelding inden 15. maj renser og imprægnerer kommunen facaderne gratis.

Herefter sørger kommunens entreprenør for at holde tilmeldte facader graffiti-fri for et mindre gebyr. På nuværende tidspunkt er over 42 km facade i København tilmeldt ordningen.

Amager er udover Østerbro den bydel i København, der har oplevet den største stigning i graffitihærværk. Sidste graffitioptælling, foretaget af Rostra Research, viste, at der i 2007 var en stigning på over 65 procent på Amager.

Claus Robl, Centerchef for Renhold i Københavns Kommune, udtaler i en pressemeddelelse:

"Ved at holde Amager fri for hærværksgraffiti er du med til at værne om en bydel, som er under udvikling og har et spændende bymiljø - samt hjælpe til med at holde Amager ren og tryg. Derfor håber kommunen, at boligforeninger, der har problemer med hærværksgraffiti, vil støtte initiativet".

Læs mere om Københavns Kommunes graffitiafrensningsordning på www.stopvandalisme.dk .

Selve graffiti-rensningen foretages af kommunens entreprenør, Alliance Clean & Care, som patruljerer på alle hverdage og renser facaden, hvis den er blevet udsat for hærværksgraffiti. Samtidig anmelder Alliance Clean & Care tilfældet til politiet.
På Amager koster det 27 kr. pr. løbende facademeter pr. kvartal at være en del af ordningen.









Side  page 2 af  numpages 2


Kommunikations-sekretariatet

Njalsgade 13
Postboks 452
1505 Kbh. V

Telefon
3366 3755

Direkte
3366 3386

Telefax
33667107

E-mail
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

www.tmf.kk.dk

7. marts 2008


For yderligere oplysninger, kontakt:
Centerchef, Claus Robl, på telefon 33 66 36 03 eller  HYPERLINK "mailto:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." \o "blocked::mailto:Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den." Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.









Teknik- og Miljøforvaltningen



Spyttede på metro-steward

ImageUgen der gik på Station Amager i uge 10.

3. marts
En brand i en bil på Telemarksgade bredte sig hurtigt til omkringstående biler, hvilket gjorde, at 4 biler udbrændte samt der opstod varmeskader på husfacaden. Ingen personer kom noget til under branden.

4. marts

Politiet optog sag på Løjtegårdsskolen om groft hærværk.  12 ruder var ødelagt.

5. marts

En passager i Metroen havde ikke indløst billet og blev taget i en kontrol. Han kunne åbenbart ikke se, at det var hans egen skyld, hvorfor han lod sin vrede gå ud over Metro Stewarden, som han spyttede direkte i ansigtet. En politibetjent på vej hjem fra arbejde kom stewarden til undsætning. Men det var stadig ikke gået op for passageren, at det var hans egen skyld, hvorfor han lod sin vrede gå ud over den civile betjent, som han truede med bl.a. vold. Han blev efterfølgende anholdt og sigtet for vold mod nogen i offentlig tjeneste.

6. marts

En længere eftersættelse af et brugsstjålet køretøj endte på Øresundsmotorvejen. Inden dette havde gerningsmanden i det eftersatte køretøj overtrådt en lang række paragraffer i færdselsloven. Foruden flere forsætlige påkørsler af politiets patruljevogne blev det til minimum 15 klip i kørekortet. Gerningsmanden blev pågrebet og kan nu se frem til et retsligt efterspil og erstatningskrav.

En patrulje blev sendt til Tingvej, hvor en nøgen kvinde truede med at kaste sig ud fra hendes altan. Hun blev efterfølgende indlagt på psykiatrisk skadestue m.h.p. behandling.

En 5 liters benzindunk var blevet antændt i en kælderopgang i Skottegården. Ingen personskade.

7. marst

Politi og brandvæsen blev tilkaldt til Romsdalsgade, hvor der var brand i en lejlighed. Det var overboen, som havde anmeldt branden, da denne kunne konstatere kraftig røg. Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol og politiet overtog brandstedet. Her kunne det hurtigt konstateres, at branden med stor sansynlighed var påsat.

Politi og brandvæsen blev tilkaldt til Tårbyvej, hvor der var sat ild til flere bøger i et klasselokale på en skole. Ilden blev hurtigt slukket og gerningsstedet sikret m.h.p. undersøgelse af brand teknisk afdeling.

I forbindelse med anden politiforretning var en patrulje i Lergravsparken. Her hørte de noget som lød som to ”skud.” De gik i retning af lyden, hvor de så en person, som fik travlt med at komme væk. De fik råbt manden an og så ham smide noget fra sig. Det viste sig at være en tromlepistol af mindre kaliber. Gerningsmanden blev anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven samt at sætte andre personers liv eller førlighed i fare.

8. marts

En mulig spritbilist stak af fra gerningsstedet på Irlandsvej efter han havde kørt igennem en hæk og kørt ind i et hus. Gerningsmanden efterlod flere spor på stedet, som nu undersøges af politiet.

En kvinde blev anholdt efter at have forøvet vold. Hun gik efterfølgende amok i patruljebilen, hvorunder hun slog og sparkede en betjent. Hun forsøgte endvidere at fratage betjenten dennes tjenestepistol, hvilket blev forhindret under brug af slag med politi staven. Kvinden blev efterfølgende sigtet for vold mod tjenestemand i funktion.

9. marts

En brand i affaldsskakt på Wittenberggade  udviklede sig, da en gasinstallation begyndte at lække. Det var derfor nødvendigt at evakuere flere beboere indtil brand og gas situationen kom under kontrol.

Svar på åbent brev til Ørestadsparkering

Kære Rikke Løfqvist,

Det er naturligvis beklageligt, at du har haft problemer med vores parkeringsanlæg. Og du har ret i, at det er uhensigtsmæssigt, at systemet melder ”alt optaget”, når du kan se, at der er en ledig plads på arealet.

Forklaringen er, at der ofte snydes ved udgangen. Det vil sige, at man forhindrer anlægget i at tælle alle de biler, der forlader pladsen. Vi er bekendt med at andre parkeringsanlæg udsættes for det samme.

For at undgå, at snyderiet giver gener for andre brugere af parkeringsanlægget, kontrollerer vi hver eftermiddag det faktiske antal ledige pladser og indstiller anlæggets tællemekanisme derefter.

Desuden arbejder vi i øjeblikket på en udvidelse af parkeringsanlægget. Vi afventer netop nu en nabohøring om byggetilladelsen. Når udvidelsen kommer på plads vil anlægget også blive videoovervåget. Dette vil højne sikkerheden på og omkring anlægget, men forhåbentlig også sætte en dæmper på snyderiet og det efterfølgende besvær for beboerne.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte Arealudviklingsselskabet (tidl. Ørestadsparkering).

Med venlig hilsen
Peter Wittsten, projektchef i Arealudvilkingsselskabet

Læs også: Åbent brev til Ørestadsparkering  

Åbent brev til Ørestadsparkering

Åbent brev til Ørestadsparkeringen (sendt på mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Til Ørestadsparkeringen !!

Som beboer i Ørestaden, nærmere betegnet i "Det Fleible Hus" i en hustand med bil, har jeg efterhånden vænnet mig til de tårnhøjre parkeringsafgifter man tillader sig at tage for beboerparkeringslicenser i Ørestaden - en pris som ligger flere hundrede procent over, hvad beboere i resten af byen skal betale. Det er hvad det er - men de forhold man bydes for pengene, kan man simpelthen ikke være bekendt.

Da man langt om længe indså, at der var et problem med udbud og efterspørgsel i form af alt for mange biler og alt for få pladser, tilbød man som en "ekstra service", at man mod ekstra betaling kunne få lov at holde andre steder i Ørestaden !!
Det er jo nærmest at gøre grin med alle os, der i forvejen betaler de astronomiske summer for at parkere vores bil.....

Men selv det, kan efterhånden ikke overraske.

Næ, det der faktisk for alvor vagte min harme og udelte irritation er, når man kommer hjem en halv sen aften, helt præcist i fredags omkring kl. 22.30 - og til stor fryd konstatere, at der faktisk er en ledig plads i det indhegnede område som udgør parkeringspladsen til "Det Flexible Hus". En plads ud mod vejen - så der var ikke noget at tage fejl af....

Problemet var bare, at parkeringsbommen åbenbart ikke havde konstateret dette og melde "alt udsolgt" - da jeg forsøgte at køre min bil indenfor....
Nu kunne man måske tro, at den var så smart indrettet, at den meldte "alt optaget", når der faktisk er ALT OPTAGET - men i så fald ville det jo være umuligt for folk at holde ulovligt - da de ikke ville kunne komme ind, hvis der ingen pladser var. Men lad det være sagt med det samme - folk parkere i stor stil - vi taler hver eneste dag/nat - ulovligt, så dette kan jo ikke være forklaringen.

Det er til vældig stor irritation at man må køre forbi en ledig plads, der hvor man betaler i dyre domme for at parkere, bare fordi at det "smarte" system ikke har konstateret den ledige plads.
Dette problem må kunne løses på den ene eller anden måde - så vi i det mindste kan holde på de få pladser der rent faktisk er ledige....

Mvh
Rikke Løfqvist
beboer i "Det Flexible hus"

Debat:

Bestil nyhedsbrev

Vi sender 1-2 gange pr. måned.

Louises klumme