• Klaus Mygind (SF), medlem af BR
  • Debat

Mere indflydelse til lokaludvalg

klaus mygindAmager Vest Lokaludvalg kommer frem med rigtige gode ideer til udviklingen af Ørestad i deres forslag til ny bydelsplan. Det giver perspektiver for fremtiden

Forslaget om at overdække motorvej og jernbane vil give  større sammenhæng i bydelen og plads til både byrum og boliger. Det kan være et alternativ til byggeri på Amager Fælled, samtidig med at det kan skabe bedre byrum og fjerne støj.

Lokaludvalget ønsker også, at børnene i bydelen får en stærkere stemme. Det kan jeg støtte. Børnene i Ørestad har været den forsinkede part i opbygningen af den nye bydel. Det skal der rådes bod på. Heldigvis er skoleplanlægningen nu ved at komme på plads. Det er i sidste øjeblik og der har med rette været rejst kritik af forholdene på Ørestad Skole. Senest hvor nu, hvor biblioteket skal være lærernes forberedelsesrum i en periode. Elever, medarbejdere og forældre kan begynde at kigge fremad og forhåbentlig skabe en stærk og helt moderne folkeskole i Ørestad med tre skoler, der arbejder sammen og sammen skaber tætte forbindelse til bydelen virksomheder, foreningslive og naturen.

Lokaludvalget  har  kraftigt kritiseret Børne- og Ungdomsudvalget og forvaltningen for manglende inddragelse af borgere, skolebestyrelser og lokaludvalgene i beslutningsprocessen. Den kritik tager jeg på mig. Det skal ændres. SF ønsker mange flere beslutninger lagt ud til de enkelte bydele og væsentlig større borgerinddragelse. Vi er meget interesserede i forslag borgere til, hvordan det kan ske? Skriv f.eks. her i Ørestad Avis og direkte til os politikere. SF vil støtte Lokaludvalgets forslag til Bydelsplanen videre frem og kæmpe for, at ideerne bliver gennemført.

lokaludvalg

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2705

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk