Planer om campingplads sættes i bero

camping amager faelledKøbenhavns Kommune udskyder kontraktforhandlingerne med DanCamp om en campingplads ved Vejlands Allé

• Teknik- og Miljøudvalget mødes på mandag for at tage stilling til, om forvaltningen skal indstille forhandlingerne med firmaet Dancamp om en  campingplads på Amager Fælled. Årsagen er, at Borgerepræsentationen 5. oktober vedtog at undersøge alternative placeringer for Ørestad Fælled Kvarter på Amager Fælled.
Forhandlingerne med Dancamp var ellers inde i den afsluttende fase. Men det er netop campingområdet, som politikerne nu vil have undersøgt, med henblik på at flytte Ørestad Fælled Kvarter.
Det vil måske betyde at det nye boligkvater med 2500 boliger kommer til at ligge cirka 600 meter fra Sundby Metrostation, og at der skal findes et andet sted til en campingplads.
Undersøgelsen af området kommer først til at foregå i begyndelsen af næste år, efter kommunalvalget.
Området er i dag fredet, dog med dispensation til f.eks. at anlægge en campingplads. Derfor skal fredningen ophæves af Folketinget.

Find et andet sted
Amager Fælleds Venner, som har stået i spidsen for protesterne imod byggeri på grunden ud til Ørestads Boulevard. Foreningen mener stadig, at man helt bør droppe at bygge nye boliger på Amager Fælled.
"Det ville være en lille smule bedre at rykke boligbyggeriet lidt mod vest. Men vores ambition er at bevare og beskytte fælleden, og vi mener, at vi skal undersøge alle alternativer", siger Klaus Mygind fra Amager Fælleds Venner til DR Nyheder. Han har dog ikke umiddelbart nogle forslag til, hvor byggeriet kan flyttes hen.

To milliarder kroner værd
Det er 19 hektar eller cirka 6 procent af Amager Fælled, der står overfor at blive lavet om til omkring 2.500 boliger. Beslutningen om byggeriet blev taget tilbage i 1994. Her blev det vedtaget, at området skal sælges og udlægges til boliger i forbindelse med finansieringen af metrobyggeriet.
Ifølge Overborgmester Frank Jensen (S) vil byggegrunden på Amager Fælled i dag indbringe to milliarder kroner, og de skal fortsat skal findes gennem boligbyggeriet, understreger han.
"Den regning kan vi ikke bare parkere til vores børn og børnebørn, sagde han til DR Nyheder 5. oktober.

amager fælled, ørestad fælled kvarter

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 5355

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk