Kronhjorten er på vej til Amager

Naturstyrelsen ønsker at udsætte kronvildt på Kalvebod Fælled. Kronhjortene skal supplere de andre hjortedyrs 'vilde' græsning og give mere biodiversitet. Før et forsøg kan starte, skal der indhentes tilladelse fra Miljøstyrelsen

I de kommende år vil Naturstyrelsen udsætte en bestand af kronhjorte på Kalvebod Fælled på Amager. Kronhortene skal færdes frit på hele Kalvebod Fælled syd for motorvejen, og supplere den 'vilde' græsning som dådyrbestanden idag er ene om. Især kronhjorte kan være med til at skabe lysninger i skovene og dermed levesteder for nye urter, insekter og planter.

”Vi vil gerne arbejde for at få lidt mere landskabelig variation på Kalvebod Fælled, til glæde for både naturen og friluftslivet,” udtaler Hans Henrik Christensen, skovrider i Naturstyrelsen Hovedstaden.

Naturstyrelsen skal i første omgang søge om en såkaldt udsætningstilladelse i Miljøstyrelsen. Derefter vil man udsætte en mindre bestand af kronhjorte, og følge deres trivsel nøje.

"Kronvildt kan være med til at skabe nye 'huller' i skoven og øge biodiversiteten. Men nu skal vi først finde ud af, om det overhovedet kan lade sig gøre," siger biolog og naturvejleder Jes Aagaard fra Naturstyrelsen i Hovedstaden.

Kalvebod Fælled kan være et hårdt sted at leve for hjortedyr. Store dele af fælleden er vådområde, og det er ikke godt for dyrenes klove at soppe rundt i vand hele vinteren. Derfor arbejder Natyrstyrelsen også på at gøre området ved Fasanskoven mere attraktivt for hjortevildtet. Det kan evt. ske ved at opsætte et pumpeværk, der skal sikre tørrere forhold for dyrene om vinteren. I alt vil Naturstyrelsen afsætte 20 hektar til naturlig græsning i den nordlige del af Kalvebod Fælled.

Stadig flest køer
Størstedelen af Kalvebod Fælled vil dog fortsat blive afgræsset af kvæg, og i et vist omfang får. Kvæggræsningen er god for de mange eng- og vadefugle, som Danmark har en forpligtelse til at passe på, da de er fredet i EU. Men det er også et spørgsmål om penge. Al naturpleje på Kalvebod Fælled finansieres af landbrugsstøttemidler, nemlig den hektarstøtte, som udbetales til Naturstyrelsen fordi den stiller græsningsarealer til rådighed for landbruget.

"Ja, det er en økonomisk betragtning. Kvæggræsningen giver penge til naturpleje. Hvis man ønsker helt at blive af med køerne på Kalvebod Fælled, så kræver det at naturplejen betales på en anden måde," forklarer Jes Aagaard.

Hundeskov, nye indgange og enge med hø
Forsøget med kronhjorte på Kalvebod Fælled fremgår af den nye driftsplan for Klavebod Fælled, som Naturstyrelsen Hovedstaden netop har sendt til høring. Ifølge forslaget til ny driftsplan er der flere ændringer på vej på Kalvebod Fælled.

Man kan bl.a. læse, at der skal etableres tre såkaldt 'blå støttepunkter' - som er aktiviteter ved kysten ud mod Kalvebod og Køge Bugt. Der skal åbnes to nye hovedindgange, bl.a. ved Asger Jorns Allé i Ørestad. Naturstyrelsen vil også gerne etablere flere øer i Klydesøen. I kilen mellem togsporet og motorvejrn vest for Kanonvej skal der anlægges en hundeskov. Ved Naturcentret skal der gennemføres forsøg med høslæt. dvs. områder med højt græs, som høstes med le med manuel arbejdskraft.

Ved Pinseskoven undersøger Naturstyrelsen mulighederne for at 'etablere mindre områder med fri succession'. Det betyder at dele af Pinseskoven skal være urørt naturskov, som mennesker ikke blander sig i på nogen måde. Regeringen har udpeget flere steder i landet, hvor man evt. kan indføre urørt skov. Dette forslag i øjeblikket også i høring.

LÆS mere: Områdeplanen for Kalvebod Fælled fra Naturstyrelsen Hovedstaden