Info-møde om flytning af elever

skole skolestart 2014På grund af pladsproblemer skal syv skoleklasser på Ørestad Skole flyttes midlertidigt til Kalvebod Fælled Skole. Der er informationsmøde om elevflytningen torsdag 19. april kl. kl.16.30 i idrætssalen for alle berørte forældre og andre interesserede

I et nyhedsbrev fra skoleledelsen på Ørestad Skole meddeles det nu, hvordan ledelsen vil gennemføre flytningen. Bl.a. er det besluttet, at de yngste elever, som skal flyttes (3. årgangs eleverne i 3. Kvium og 3. Swane) får fritidsrodning på KKFO Ørestad Skole. De elever, som er tilmeldt KKFO'en, vil få tilbudt morgenåbning på Kalvebod Fælled Skole (KFS), og en følgeordning med pædagog fra KFS til Ørestad Skole efter skoletid.

Ledelsen har også besluttet, at man i samarbejde med lærerne laver et årshjul, hvor de flyttede børn skal deltage i aktiviteter som profiluge, naturvidenskabelig uge mv. på Ørestad Skole. I andre tilfælde skal de blive på KFS. Man vil også bestræbe sig på kontinuitet i lærerstaben.

"Næste års planlægning er i fuld gang, men lærernes arbejdsfordeling ikke færdig endnu, derfor kan vi ikke melde ud hvilke basishold, der skal have hvilke lærere – dog arbejder vi ud fra princippet at faglighed og kontinuitet for eleverne prioriteres og ser derfor at lærerne, så vidt det er muligt – fortsætter med de fag og basishold, hvor det kan lade sig gøre," skriver ledelsen.

Flytningen berører syv klasser på 3.-5. klassetrin som skal gå på KFS i op til tre år. Det drejer sig om klasserne i det såkaldte MALER TEAM ØST (organisatorisk betegnelse i skoleadministrationen). Dette 'team' består  i næste skoleår af klasserne: 3.Kvium, 3.Swane
, 4.Ancher, 4.Alfelt
, 4.Bigum
, 5.Krøyer
, 5.Høst.

Lige nu er det planen at skoleflytningen skal vare tre år. således at de kommende 3. klasser skal låne lokaler i tre år på KFS. De kommende 4. klasser vil skulle låne lokaler i to år på KFS. Og de kommende 5. klasser skal låne lokaler på KFS i ét år. Men det er risiko for at skoleflytningen forlænges et eller to år, og det vil berøre kommende klasser, som til den tid går i 3.-5. klasse.

Udover informationsmødet 19. april skal lærere, elever og forældre besøge KFS i juni måned, for at se se hvilke basislokaler det såkaldte Team Maler ØST kommer til at bo i, og hvordan hele bygningen er indrettet.

Læs også "SYV KLASSER OPÅ MELLEMTRINNET FLYTTES TIL KALVEBOD FÆLLED SKOLELæs også "SYV KLASSER OPÅ MELLEMTRINNET FLYTTES TIL KALVEBOD FÆLLED SKOLE

skole, skoledistrikt, ørestad skole, kalvebod fælled skole

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2830

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk