Lysende sti indviet i Naturpark Amager

naturcenter amager natursti indvielse onlineVia en bugtet sti kan man nu gå fra Naturcenter Amager til Fårestien ved Ryomgårdvej

• Amager Skovhjælpere, der holder til i Naturcenter Amager, har de seneste måneder knoklet med at etablere en helt ny sti mellem naturcentret og Fårestien ved Ryomgårdvej. Skovhjælperne har brugt 70 tons sand og gået 1500 ture med trillebøren for at lave den nye sti. Stien snor sig mellem træerne og lyser med sit gule sand og grus op i de mørke omgivelser. Stien går forbi blandt andet et madpakkehus, et udkigstårn og en bålplads.

Bag stien står Naturstyrelsen og Amager Skovhjælpere og er netop blevet officielt indviet af Tårnbys borgmester Allan S. Andersen (A).
”Det her, det er en meget flot og solid sti. Stien er lavet med håndkraft; skovl og trillebør. Der skal lyde en stor ros og en stor tak til alle jer Skovhjælpere, der har slidt og slæbt, svedt og knoklet, med at lave denne fine sti,” sagde han i forbindelse med åbningen.

Amager Skovhjælpere er en socialøkonomisk virksomhed, der med base i Naturpark Amager styrker udsatte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Skovhjælperne løser blandt andet mange opgaver for Naturstyrelsen og omdeler også Ørestad Avis.
Som en lille overraskelse til borgmesteren havde skovhjælperne også bygget en bænk med udsigt over Naturpark Amager, og selv om skiltet siger, at det er borgmesterens bænk, så må almindeligt gående også sidde ned og nyde udsigten. 

Foto: Martin Rivero

Amager skovhjælpere, naturcenter amager, Naturpark Amager

  • Oprettet den .
  • Sidst opdateret den .
  • Læst: 2438

ØRESTAD AVIS | C/O BYDELSAVISERNE | ARNE JACOBSENS ALLE 15,1. | DK 2301 ØRESTAD |
TEL: +45 31 15 30 40 | MAIL: info(at)oravis.dk