KV21: Løsgænger kæmper for naturen – og lavere parkeringspriser

Vi skal tænke langsigtet i skoletilbud, parkeringspriserne skal ned, og så skal vi passe rigtig godt på naturen. Det siger Peter Dits Christensen, som forlod Venstre på grund af sin modstand imod byggeri på Amager Fælled. Nu gør Ørestadbeboeren klar til kommunalvalg som løsgænger.

Peter Dits Christensen sidder i Københavns Borgerrepræsentation som tidligere Venstre-mand og nyligt udsprunget løsgænger. Han er oprindeligt fra Sønderjylland, men har boet i København i 21 år – de sidste otte af dem i Ørestad. Han er uddannet landmand, men nu arbejder han i Socialforvaltningen med udsatte borgere. Og så har han æret medlem af Venstre i 33 år:
”Jeg startede i Venstres Ungdom som 13-årig, fordi det var spændende. Jeg kom på mange gårde dengang, og der snakkede man jo meget i staldkrogene. Ønsket om at være med til at påvirke det lokale samfund, man er en del af, er min bevæggrund for at være aktiv i politik,” fortæller han, mens vi nærmer os campinggrunden på Amager Fælled, hvor forberedelserne til byggeriet af Fælledby er gået i gang. 

Fælled-byggeri var dråben
Netop campinggrunden kommer man ikke udenom, når man taler med Peter. For det var netop beslutningen om det omdiskuterede byggeri på Amager Fælled, der fik ham til at forlade Venstre. Han har hele tiden været imod byggeriet, men Venstres gruppe gav ham ikke lov til a stemme imod og bryde partidisciplinen. Derfor forlod han partiet.
”Allerede før valget i 2017 sagde jeg, at vi måtte bevare den her del af København. Det er et helt unikt område, et af de største i verden, og det skal bevares. Jeg er opdraget til, at vi skal passe på vores natur. Vi har haft covid-19 inde på livet i lang tid nu, og det kan lyde mærkeligt, men jeg har den filosofi, at når vi ser så store katastrofer, er det et udtryk for, at naturen sparker tilbage og siger: Nok er nok". 

"Så jeg ville fritstilles, men det kunne ikke lade sig gøre. Men jeg har holdt, hvad jeg lovede ved valgkampen. Det her spørgsmål var bare så vigtig for mig, og jeg ville aldrig stemme for et byggeri som det her.”

Borgerforslag
Hans kamp mod byggeriet stopper heller ikke her. Sammen med bekendte arbejder Peter på et borgerforslag, der skal sendes helt til Folketinget: 
”Jeg fik at vide i Venstre, at byggeriet jo var en undtagelse, og at der ikke skal bygges mere på fælleden.  Men for mig er det bare salamimetoden. Nu starter man her, og senere skærer man lidt mere af naturen bid for bid. Byg nu i højden i stedet for. Vi æder os ind på naturen, og det er jeg bange for. Pengene fra byggeriets indtjening, der skulle betale metrogælden, kan sagtens findes i turistskatter eller fra metroafgifterne,” fortæller han.

Der kan bygges højere
Som beboer i Ørestad har Peter også andre visioner for bydelen. En bydel, han er begejstret for: 
”Ørestad er en vanvittig god bydel med små forretninger og lokale sportsinitiativer. Den er god for børnefamilier, og så er vi jo omgivet af naturen som ingen andre.”

Peter Dits vil bevare en uberørt Amager Naturpark, men i Ørestad er der stadig byggefelter hvor der kan bygges mere, og gerne i højden. Desuden skal der være plads til mountainbikestier og fodboldbaner: 
”Jeg er altså ikke så stor en natur-freak, at man ikke må røre noget som helst. Jeg er bare imod kæmpe byggerier. Men at vi laver nogle stier og andet, så folk kan komme ud, er helt fint.”

Man skal have råd til at parkere
Peter Dits hører til dem, der mener at  parkeringsafgifterne i Ørestad er alt for høje: 
”Jeg har selv været aktiv i parkeringsforeningen herude, og priserne skal ned, og jeg ser kun frem til resultatet af den retssag, der kører. Priserne er et udtryk for forskelsbehandling, og det mener jeg faktisk ikke er lovligt.”

På skoleområdet ønsker han at der tænkes mere langsigtet: 
”Der kommer fortsat mange børnefamilier hertil, så der skal tænkes i flere skoletilbud". 

Fritidstilbudene i Ørestad skal bygge på lokale ønsker og initiativer. 
"De lokale herude er gode til at lave en Facebook-gruppe og arrangere en fodboldtræning selv. Man behøver ikke absolut at være med i en eller anden klub, hvor man skal til træning flere gange om ugen.”

Løsgænger til det sidste
Her godt tre måneder efter sin Venstre-exit er Peter Dits stadig stålfast i sin tro på at han gjorde det rigtige. Også selv om han har fået hårde ord med på vejen. 
”Det gør da ondt. Især når folk på nettet, herunder aktive V-medlemmer, sidder i lukkede fora på sociale medier og skriver grimt om en. Det er jeg ked af, men det er en del af politik. Jeg har ikke fortrudt, for jeg kunne ikke stemme imod min overbevisning.”

Borgerlig med socialt ansvar
Peter Dits Christensen fortsætter som løsgænger hen mod Kommunalvalget 16. november, selv om flere partier allerede har bejlet til ham. Han ender nok ikke i et parti på venstrefløjen: 
”Det er som om, at det kun er venstrefløjen, der har patent på at være grønne og gode ved de svageste. Jeg arbejder for samfundets svageste hver dag, men jeg er stadig borgerlig og imod skattestigninger, og jeg ønsker heller ikke at leve i et samfund, der øser velfærd ud, så folk ikke er i stand til at tænke selv.”

Imod paralleløkonomien
Der er også ifølge Peter et problem med en paralleløkonomi i København: 
”Vi kan se på Nørrebrogade, at der er kiosker og slikbutikker, som kanaliserer penge helt uden om systemet. Forleden skulle jeg sælge min bil, og der kom fem forskellige familier. Ingen af dem havde dansk baggrund, og alle fem stod med 160.000 kroner i kontanter. Der kører så mange sorte penge rundt, og  samtidig vil man drage nytte af vores velfærdssamfund. Vi skal slå ned på det, for du skal kunne gå på arbejde, uden at dem, der begår kriminalitet, får mere end dig. Nogle vil tænke, at jeg nærmest må være racist med de holdninger, men min mand er mørk, så det er overhovedet ikke tilfældet. Hvis vi ikke kan tale om problemet, kan vi ikke løse det.”

København som LGBT-by
Peter Dits Christensen har også LGBT-miljøet på dagsordenen: 

”Jeg er selv homoseksuel, så det er ingen hemmelighed, at jeg er en del af LGBT-miljøet. Jeg kunne godt tænke mig, at København blev en af de førende byer i verden, når det gælder LGBT-spørgsmål. Vi skal helt ned i indskolingen og og sportsforeningerne, og skabe en kultur hvor man kan tale åbent om LGBT. Der må ikke være nogen, som er bange for at fortælle, hvem de er.2 

Atypisk politiker
Efter et møde med Peter Dits Christensen kan man roligt beskrive ham som en principfast politiker, der i hjertet er grøn såvel som borgerlig.

Som han selv afslutningsvist beskriver det: 
”En stemme på mig er en stemme på en atypisk politiker, for jeg har hjertet med, og jeg overholder en aftale, når jeg indgår den. Jeg er et rummeligt menneske, og hvis man ønsker at bidrage til fællesskabet og til byen, er man på lige fod med mig.”