For lidt af det vigtigste
Dokumentar om klima-aktivisten Greta Thunberg går i tomgang og taler desværre sjældent til intellektet, selvom hendes sag er af absolut største vigtighed.
Titel: Jeg er Greta. Instruktør: Nathan Grossman. Medvirkende: Greta Thunberg, Svante Thunberg. Varighed: 96 minutter. Premiere: 2020. Kan nu streames på DR
Længe har kameraet fulgt Gretas siddestrejker, nussen med hunde og rejsen rundt i Europa. Hun har nået EU. Fortæller kommissærerne, at de er nogle børn. Formand Jean-Claude Juncker taler i mikrofonen. Taler udenom. Gretha lægger hørebøfferne ned. Der er intet at komme efter. Og der var i øvrigt ingen vegansk mad i kantinen. Stort set kun kød og mejeriprodukter.
Vi er med fra skolestrejkerne til talerne foran alverdens ledere og titusind af folk på pladserne. I filmen ses også et kort klip fra hendes besøg i København. Filmen er et slags backstage-pass. Hvad siger Greta på hotelværelset, inden hun skal på. Hvad laver hun derhjemme? Hvad gør hun sig af tanker? Vi får et portræt af en følsomt og indadvendt pige, der ikke gider smalltalk, ikke blev inviteret til fester, men nu får masser af tilbud om venskaber. Og dog foretrækker hun, at bære den store byrde alene og at være sammen med sine hunde og heste.
Men meget dybere kommer dokumentaren heller ikke. Hverken med hende eller sagen. Der er flere klip fra taler, hvor budskabet, vi alle efterhånden kender, bliver gentaget: At klodens sjette masseudryddelse er i fuld gang, at forureningen fortsætter, at naturen bløder, at skove bliver fældet, og de ældre generationer intet har gjort.
Og hun har ret. Alle, forbrugere som politikere, burde sætte ind nu. Greta siger det uden omsvøb. Som en ægte teenager viser hun selvstændighed og uafhængighed og er dog dybt afhængig af familien, det store hus og den nærmest komiske far, der danser rundt om hende, fodrer hende med bananer under strejker, kører hende rundt i bil og nærmest ikke forstår, hvorfor det er vigtigt, at Gretas budskaber er grammatisk korrekte. Dermed afviser dokumentaren også, at Greta skulle være et produkt af forældrenes vision.
Det er tårevækkende at se Gretas personlige kamp og udgydelser foran talerstolene. Autentisk og rørende. Og det har helt sikkert været intentionen fra instruktør Nathan Grossman, der kun troede, han skulle følge hende i nogle uger til en kortfilm, men endte med et år.
Men det er ikke nok, når Greta selv siger, det er sagen, og ikke hende, det handler om. Så lad os få nogle flere facts på bordet, lad os få de debatter, der er udledt af Greta, og en større indsigt i bevægelsen, hun har skabt: Har den battet, og hvad har den mødt af medgang og modgang?
Filmen får noget mere i den sidste halve time. Her ser vi netop reaktioner på Thunberg fra verdens ledere. Og får en poetisk, symbolsk smuk sejlads over Atlanten i en lille, gyngende sejlbåd, der kæmper mod et stormvejr. Mod en overmagt. Præcis som Greta.
Seneste anmeldelser:
NOMADLAND: Forbilledlig rejse ind i USA’s moderne nomadeliv
En helvedes familie - Punk, pis og overdoser: Pånk, pis og ekstrem modkultur
PRETEND IT'S A CITY: Martin Scorsese hylder sjov og begavet storby-excentriker
2 HURTIGE OM FILM
Billetsalget til 'Marco Effekten' er begyndt
Det er den femte film i rækken, som følger Jussi Adler Olsens krimier. Men skuespillerne er byttet ud: Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares med Ulrich Thomsen og Zaki Youssef i rollerne som Carl Mørck og Assad. Desuden er Anders Matthesen og Sofie Torp med.
13-årig vandt Bodil
Det skete under et hamrende sjovt show ledt an af den charmerende vært Emma Sehested Høeg. Særligt var der bifald, da den blot 13-årige Kaya Toft Loholt vandt prisen for bedste hoved-rolle med 'En helt almindelig familie' (Avisen her kvitterede i sin tid med 5 stjerner).
Bedste danske film: Druk (Thomas Vinterberg)
Bedste kvindelige hovedrolle: Kaya Toft Loholt (En helt almindelig familie)
Bedste mandlige hovedrolle: Mads Mikkelsen (Druk)
Bedste kvindelige birolle: Sidse Babett Knudsen (Kød & blod)
Bedste mandlige birolle: Lars Brygmann (Ret-færdighedens ryttere)